Hvis nogen i familien tog en middagslur, kunne de være ret sikre på at vågne op halvt indbundet som en slags hjemmelavet mumie. Jeg havde mit eget lille “operationsbord”, ruller med gaze og en alvor, der ville have gjort enhver overlæge stolt. Det var ikke for sjov. Det var min drøm.
Men livet ville noget andet. Og heldigvis for det. For på et tidspunkt gik det op for mig, at lægestudiet ikke var min vej. At det, jeg troede var min fremtid, faktisk ikke var der, jeg skulle hen. Og hvis jeg skal være helt ærlig, så er det ikke det eneste i livet, jeg har måttet vælge om.
Jeg havde heller ikke forestillet mig, at jeg en dag skulle stå og blive skilt. Det stod i hvert fald ikke i nogen plan. Men sådan er livet. Det spørger ikke altid pænt først.
Og det er måske en af de vigtigste erkendelser i et menneskeliv: At man godt må vælge om. Også når det var en plan, man selv havde lagt.
Især til Jer unge vil jeg sige det helt klart: Verden går ikke under, fordi én dør lukker sig.
For det gør den nogle gange. Vi står lige der. Lige ved at få jobbet. Lige ved at komme ind på studiet. Lige ved at få den, vi drømmer om at dele livet med. Og så smækker døren. Og det gør ondt. Det føles uretfærdigt.
Og i øjeblikket kan det føles som om, alt det man havde bygget op af håb og forventninger, falder fra hinanden.
Men livet er ikke én dør. Det er en hel gang med døre. Problemet er bare, at vi nogle gange bliver stående og stirrer så længe på den lukkede dør, at vi glemmer at vende os om. At turde vælge om, handler ikke om at give op. Det handler om at være modig nok til at justere kursen.
Og her er det vigtige: Du skal ikke vente på, at du får lyst. Du skal handle på din vilje.
For lysten og begejstringen kommer ikke altid først. Den kommer ofte bagefter. Når du begynder at bevæge dig igen. Når du tør kigge op. Når du tager det første skridt væk fra det, der ikke blev.
Mit liv blev ikke som den lille “læge-Pernille” havde planlagt. Men det blev mit. Og det viste sig at være mere end godt nok.
Så hvis du står lige nu og føler, at noget glippede. Så kig dig omkring. Der er flere døre. Og nogle gange er det faktisk først, når livet tager nøglen fra én dør, at man opdager, at man selv har et helt nøglebundt i lommen.
AI: Pernille Sten
