Fotograf: Privat | Opdateret

Tankens magt og en aften med hypnotisør og manipulator

Jeg var til show med hypnotisør og manipulator Jan Hellesøe. Under showet fik vi at vide, at vi ikke måtte afsløre for meget.

Det skabte sådan en stemning af at være til mundtlig eksamen, hvor man håber på at bestå alene ved at tie stille. Så jeg afslører selvfølgelig ingenting bortset fra, at jeg stadig ikke helt forstår, hvad der egentlig skete derinde.

For mellem alle de mærkelige øjeblikke, hvor vi sad og blinkede flere gange end nødvendigt for at være sikre på, at vi havde set rigtigt, fik han sagt noget, der faktisk ramte ret præcist. Han mindede os om at tro på os selv. Ikke sådan højtråbende, men på den stille måde som når nogen lige lægger en hånd på ens skulder og siger, du kan godt, før man overhovedet når at sige, jeg ved det ikke.

Han fortalte også om, hvordan han selv startede som 13-årig på en scene. Altså 13 år gammel! Dér, hvor de fleste af os havde travlt med at overleve skolefotos og undgå at sige noget forkert i frikvarteret. Og nu står han dér som et levende bevis på, hvad der kan ske når, man tager et skridt, før man begynder at tænke på alle de grunde, der kunne være til at lade være.

Det fik mig til at tænke på janteloven. Den kunne man næsten høre stå ude i garderoben og sukke over at blive ignoreret. Og det var egentlig meget befriende. For vi begrænser os selv mere end andre gør. Vi kan så meget mere, hvis vi tør give tanken et lille puf i den rigtige retning.

Da jeg gik ud i aftenluften bagefter, havde jeg en fornemmelse af, at jeg var blevet mindet om noget, der burde være helt enkelt, men som vi tit glemmer i farten. At tilfældighedernes spil og tankens magt kan flytte mere end vi tror, hvis vi bare tør lade dem arbejde for os.

Og uden at afsløre noget som helst kan jeg roligt sige én ting - man går ikke tomhændet hjem fra et møde med Jan Hellesøe. Man går derfra med en følelse af, at ens tanker måske godt kan løfte lidt mere, end man havde troet.

Jeg gik i hvert fald hjem og tænkte, at hvis han kan få vores hjerner til at lave den slags kunster, så kan jeg måske godt starte med noget enkelt. For eksempel at finde mine nøgler uden at lede i tre rum først. Hvis det lykkes, så sender jeg en mental highfive til Jan.

Jan Hellesøe og Pernille Sten