Når skærmen vinder over fællesskabet

For vi mister to vigtige ting, hver gang skærmen vinder:
 – den vigtige viden om, hvordan vores børn egentlig har det
 – det fællesskab, vi kunne have bygget sammen i den kostbare tid, vi reelt har sammen.

En mor gik og var bekymret over, hvorfor hendes dreng var så trist.
Hun elsker at være sammen med ham, for han er den dejligste dreng i verden – men han vil hellere spille computer, og så går tiden...

For mange familier er computerspillet blevet en uinviteret gæst i hjemmet.
Den, der fylder det hele og styrer stemningen.
Vi spiser mindre sammen, taler mindre sammen – og vigtig information fra vores børn går tabt, mens vi mister noget af det mest værdifulde, vi har: vores fællesskab.

Det opdagede den bekymrede mor, da hendes dreng viste sin sårbarhed hos mig.
Grunden til hans tristhed ramte lige i hjertet – han var gennem længere tid blevet mobbet, havde hver dag gemt sig på toilettet, men intet fortalt sine forældre.

Computerspillene i dag er ikke, som de var engang.
De er designet til at fastholde.
Jo længere man spiller, jo flere point, jo flere belønninger, jo mere dopamin – og jo sværere bliver det at give slip.

Netop det skete også her, for drengen blev sur og vred på sin mor, når hun ønskede tid sammen.
Vi må forstå, at afhængigheden her faktisk kan være værre end afhængighed af cigaretter eller kokain.

Sådan kan du som forælder tage styringen tilbage

1. Lav tydelige, fælles rammer – ikke straffe.
Aftal sammen, hvornår der spilles, og hvornår der ikke gør.
Fx: “Efter aftensmaden er skærmene slukket, for dér er vi sammen.”
Børn reagerer bedst på klare og kærlige rammer – ikke på kontrol, men på tydelighed.
 Husk også selv at lægge mobilen væk. De klare rammer gælder selvfølgelig alle.

2. Skab fællesskab omkring noget andet.
Spørg ikke kun “hvornår stopper du med at spille?”, men “hvad kunne vi lave sammen i stedet?”.
Nogle gange er et brætspil, en gåtur eller en kop varm kakao ved spisebordet alt, der skal til for at åbne en samtale.

3. Tal med interesse – hverken nysgerrighed eller skældud.
Vis interesse for, hvilke spil der spilles, og hvorfor det betyder noget.
Ofte er spillet ikke kun et spil – det er et sted, de føler sig dygtige, set eller som en del af et fællesskab.

4. Giv ro og tid, når skærmen slukkes.
Overgangen fra spillet til virkeligheden kan være svær.
Hjælp hinanden med at lande – måske ved at lave mad sammen eller bare tale om dagen.
Du viser, at du forstår, hvor svært det faktisk er at give slip.

Når vi som voksne møder børnene dér, hvor det gør ondt, behøver de ikke længere gemme sig bag frygten for at være for meget eller for lidt.

Husk – du gør det bedste, du kan, og dit nærvær betyder mere, end du tror.