Du mærker det som et lille stik. Kroppen strammer sig, du smiler høfligt, men indeni folder irritationen sig ud. Lidt senere bliver der grinet af en bemærkning, du ikke synes rammer særlig fint. Børnene larmer, svigermor vil bestemme, og et sted i dig begynder du at miste fodfæste, med en tålmodighed der er tyndslidt.
Julen, som skulle være varm, nær og hyggelig, kan pludselig føles som et minefelt af små stik, gamle dynamikker og roller, du troede, du var vokset fra.
Hvorfor trigger julen os?
Julen er fyldt med forventninger og længsler. Vi vil gerne have, at alt bliver perfekt, at alle er glade, og at stemningen er magisk. Men netop fordi vi længes så meget, bliver skuffelserne ekstra tydelige.
Vi træder ind i familierelationer, hvor vores gamle roller ligger lige under huden. Rollen som den hjælpsomme, den tavse, den konfliktsøgende, den der “klarer det hele”, den som ikke siger fra. I juledagene sidder vi sjældent kun som voksne omkring bordet - vi sidder der også som de børn, vi engang var, med gamle spor i kroppen, der kan blive aktiveret af en enkelt bemærkning.
Når irritationen tager over
Det kan være små ting, der vælter læsset: en kommentar om maden, en hentydning til kroppen, en diskussion om gaver, et barn der reagerer på overstimulering. Pludselig kan man mærke, at nervesystemet går i alarmberedskab. Ikke voldsomt, men nok til, at man bliver mere kritisk, mindre tålmodig, og mere sårbar.
Og så sidder vi dér, med en følelse af, at aftenen er ødelagt. Men det behøver den ikke være. For vi kan ikke styre, hvad andre gør. Men vi kan vælge, hvordan vi selv vil møde det. Og det er her, at relationel balance begynder.
Tre veje tilbage til roen
1. Stop op og træk vejret (regulér før du reagerer)
Når kroppen spænder op, er det et tegn på, at dit nervesystem er på vej op i gear. Tre dybe vejrtrækninger kan være nok til at genvinde lidt ro, så du ikke svarer igen med den del af dig, der er presset. Ro i dig kan skabe ro i rummet - relationer regulerer hinanden.
2. Husk, hvad der er vigtigt.
Spørg dig selv: Hvad vil jeg huske i morgen? At sovsen skilte? Kommentaren fra svigermor? Eller de øjeblikke, hvor du kunne mærke varme, nærhed eller et glimt af fællesskab?
Når vi vælger at se forbi det, der ikke er væsentligt, frigør vi energi til at være til stede i det, der faktisk nærer os.
3. Skab små pauser.
En pause kan være forskellen på at reagere ud fra irritation - eller ud fra mildhed. Gå ud i køkkenet et øjeblik, hjælp børnene med en leg, eller træk vejret i gangen. Små pauser kan give ny energi - og gøre det lettere at komme tilbage til bordet med et mildere blik.
At vælge kærligheden midt i kaos
Julen bliver sjældent perfekt, men måske behøver den heller ikke at være det. Når vi slipper behovet for at kontrollere stemningen, kan vi i stedet fokusere på det, vi faktisk kan give: et oprigtigt smil, et varmt blik, et mildt ord, en hånd på skulderen, følelsen af nærvær.
Det ændrer ikke, at nogen siger ting, der rammer. Men det ændrer, hvordan vi bærer det med os, og hvordan vi møder resten af aftenen.
Julen prikker til os, fordi vi samles tæt med mennesker, vi både elsker og kan blive udfordret af. Det er uundgåeligt, at der opstår gnister. Men den kan også minde os om, at vi er mennesker, der længes efter det samme: at blive set, hørt og holdt af.
