Der er stille i Trivselshuset på Herlufsholm. Ikke tomt – men roligt. Stemningen er mærkbart anderledes end i de historiske bygninger lidt længere nede ad de brolagte veje. Her er bløde møbler, dæmpede farver, afskærmede værelser og ingen klokker, der ringer ind til time.
– Nogle siger, at de får skuldrene ned, for her er ingen forventninger. Her er et fortroligt rum, og det er oplevet som en fordel, at vi ligger lidt væk, så alle ikke lige kan se og høre én, siger trivselsleder Henriette Holde Jørgensen.
Trivselshuset er tre år gammelt. Selve huset er ældre og kaldes stadig for ”SUS”, som stod for det gamle sygehus, men nu er det ændret til en selvstændig enhed med fokus på elevernes mentale og sociale trivsel. Ifølge Henriette Jørgensen justeres der stadig løbende for at finde den helt rigtige sammensætning.
– Man skulle have optimeret nogle forretningsgange og principper for, hvordan man sætter trivsel i spil. Vi er nødt til at kigge på ungdomskulturen i forhold til uddannelsesinstitutioner og ungdomslivet generelt. Det store billede er den helt almindelige, gængse elevtrivsel, der matcher den ungdomskultur, vi har nu, mener hun.
Artiklen fortsætter efter billedet...
Henriette Holde Jørgensen er leder af Trivselshuset, der er en helt anden verden end skolebygningerne på Herlufsholm. Foto: John Ringstrøm
Eleverne tager godt imod Trivselshuset og benytter det dagligt. Der er udefra tilknyttet en psykolog, psykiatri samt sundhedsplejerske og PPR (psykologisk, pædagogisk rådgivning).
- Eleverne er meget positive overfor det. De er meget indstillede på at ville en forandring. De er nemme at samarbejde med – og deres forældre også. Dét, der kan være svært, er, at mange af tingene er meget private, så der er også en blufærdighed i forhold til, at man ikke ønsker at blive stigmatiseret, siger Henriette Jørgensen, der udover sig selv også har en sygeplejerske, en assistent og to trivselsmedarbejdere ansat.
En stolt vicerektor
At indsatsen virker, dokumenteres i den seneste nationale trivselsmåling fra Børne- og Undervisningsministeriet, hvor Herlufsholm for andet år i træk er kåret som landets bedste gymnasium målt på trivsel.
Skolen indtager førstepladsen på fem ud af seks målepunkter – herunder social trivsel, læringsmiljø og faglig individuel trivsel – og ligger på en delt andenplads, når det gælder mobning.
Vicerektor Richard Hannon lægger ikke skjul på stoltheden.
– Vi ligger endnu højere på point end sidste år i trivselsundersøgelsen. Fra 2022 til 2023 lavede vi meget om og startede en hel del nye initiativer. De sidste halvandet til to år har det handlet om at finde den balance mellem fokus på trivsel og faglighed, siger vicerektoren.
I dag er der klassementorer, opgraderet studievejledning og et Team Trivsel omkring eleverne. Skolens tydelige, pædagogiske retning er ”høje forventninger – høje krav”, samtidig med høj omsorg og høj støtte.
– Vi har fokus på hver enkelt elev. Der er flere voksne omkring eleverne nu. Da vi kiggede på strukturen, blev vi enige om, at der skulle være en selvstændig enhed, der hed trivsel, så det bliver mere og mere inkorporeret i elevernes hverdag, siger Hannon.
Artiklen fortsætter efter billedet...
Vicerektor Richard Hannon er stolt af skolens indsats på trivselsområdet, som han mener, skal være en endnu mere inkorporeret del af hverdagen. Foto: Herlufsholm Skole
Små klasser og store ambitioner
I et frikvarter møder vi tre elever. Blandt andre 2.g’eren Astrid Gamsbøl-Havmand fra Haslev. Hun skiftede før skoleåret fra HHX, hvor hun tog 1.g, men hun valgte at starte forfra på Herlufsholm.
– Når vi starter her på skolen, har vi en introuge, hvor man bliver rystet sammen, inden der dannes klasser. Der er ikke én på min årgang, jeg ikke kender navnet på, siger Astrid, der kom til Herlufsholm for blandt andet at få mere fokus på det faglige og sociale.
- Der er plads til at være aktiv i timerne og meget fokus på det faglige, siger hun, som er trivselsambassadør på sin årgang sammen med klassekammeraten Kirsten Kjeldsen.
– Der bliver gjort rigtig meget for at sørge for, at vi får en god trivsel. Vi har trivselshuset, mentorer og trivselsambassadører i klasserne. Og efter skole er der også masser af tilbud. De sørger for, at man har noget sammen for at styrke fællesskabet, siger 18-årige Kirsten.
Hierarkier, der smuldrer
Herlufsholm har de senere år været genstand for massiv offentlig debat. Eleverne mærker fortsat, at omverdenen har holdninger.
– Nogle dømmer hurtigt, og så må man forklare, at det faktisk er fedt at gå her, siger Kirsten Kjeldsen, der bliver bakket op af 17-årige Oscar Kildemark Olsen fra 1.g.
- Det spørgsmål, man oftest får, er omkring det her hierarki. Men det er slet ikke så voldsomt som beskrevet. Der er en naturlig balance mellem at være 1., 2. og 3.g’er. Men alle er også på lige fod til en vis grænse. Jeg synes, skolen har taget godt hånd om det og er i en virkelig god udvikling, siger Oscar.
– Fritidsaktiviteterne skraber automatisk noget af hierarkiet væk, fordi man går til det samme på tværs af årgange, siger Kirsten, mens Astrid supplerer:
- Selv små ting gør en forskel. Bare det at man hilser på hinanden og smiler om morgenen. Det gør et eller andet. Jeg tror, det rigtig meget handler om at vælge hinanden til – at vælge fællesskabet og lægge en indsats i det. Det er dét, der gør ”Herluf” lidt speciel, siger hun.
Forebyggelse og fortrolighed
Tilbage i Trivselshuset har et par elever indfundet sig i de stille rum. En enkelt læser lektier og en anden får sig en tiltrængt lur. Henriette Holde Jørgensen understreger, at arbejdet både er præventivt og reaktivt.
Artiklen fortsætter efter billedet...
Oscar Kildemark Olsen går i 1.g og oplever kun naturligt hierarki, som det sig bør mellem gymnasieklasser. Foto: Herlufsholm Skole
– Vi arbejder ud fra høje forventninger, men leverer også høj støtte. Jo mere vi kan implementere trivsel i de faglige rammer, jo bedre, siger lederen.
Hun og kollegerne håndterer alt fra kærestesorger til mere komplekse problemstillinger – dog med klare faglige grænser.
– Intet er for stort og intet er for småt. Vi har selvfølgelig vores begrænsninger i forhold til behandling og udredning, men så hjælper vi dem videre, siger hun.
Ifølge vicerektor Richard Hannon er målet på sigt, at trivsel ikke skal være et særskilt projekt.
– Hvis en lærer planlægger et forløb, skal der være et trivselselement i det. Vi når forhåbentlig dertil, hvor vi ikke engang behøver at nævne trivsel – det bliver bare en del af hverdagen, lyder det fra Hannon.
På gangene hilser eleverne på hinanden og på alle andre. 1.g’ere taler med 3.g’ere og omvendt. Det ligner en skole, der systematisk har arbejdet med relationer, struktur og kultur – og som nu kan aflæse resultatet i både tal og hverdag.
