Fotograf: Privat | Opdateret

DEBAT: Skattestigninger straffer ikke kun borgerne - men også kommunen

Radikale Venstre og Enhedslisten er klare fortalere for at hæve skatten. Jeg fornemmer også, at enkelte i Socialdemokratiet tænker i samme retning. Men det er en løsning, der både er dyr for borgerne og dårlig for kommunens økonomi. 

Nye tal viser, at kommunerne samlet set øger serviceudgifterne pr. borger i 2026, særligt på det specialiserede socialområde og i folkeskolen. Det betyder, at presset på økonomien er reelt, men løsningen er ikke automatisk flere penge. Det er prioritering. Samtidig ved vi, at det især er ældreområdet og psykiatrien, der er under pres. 

Når netop ældreområdet og psykiatrien er under pres, handler det ikke kun om penge. Det handler om manglende styring. De partier, der har haft ansvaret i årevis, har ikke fået greb om udviklingen. Det er den oprydning, vi står med nu. 

Derfor giver det heller ikke mening at springe direkte til skattestigninger. For en skattestigning er ikke bare en lokal beslutning. Den udløser en straf fra staten. Når kommunerne samlet hæver skatten, bliver bloktilskuddet sat ned, og op mod 75 procent af merindtægten bliver modregnet allerede i budgetåret. 

Sanktionerne fortsætter i årene efter, og fordi skatten er hævet flere år i træk, vokser straffen år for år. Selv hvis man stopper i morgen, kan effekten mærkes helt frem mod 2029. Det er ikke en løsning. Det er en økonomisk fælde. 

Samtidig sender vi regningen direkte til borgerne. Mindre rådighedsbeløb, mindre frihed og ingen garanti for bedre velfærd. Vi risikerer at gøre Næstved mindre attraktiv at bo og arbejde i. 

I Næstved bruger vi stadig millioner på områder, der ikke er kernevelfærd. Det er der, vi skal starte. Ikke med at sende regningen til borgerne. 

Der er altid valg i politik. Man kan hæve skatten og håbe på det bedste. Eller man kan tage ansvar sammen i byrådet og sikre, at pengene bruges rigtigt. 

Jeg ved godt, hvad jeg vælger. 

Kasper Schneider, 
Liberal Alliance Næstved