Fotograf: Presse | Opdateret

10 råd til ledere der vil holde fast i deres nytårsforsæt

Det er lige så traditionsrigt som champagne og kransekage nytårsaften. Når rådhusklokkerne slår det nye år ind, vil mange danskere love sig selv et 2026 med mere motion, bedre søvn og en sundere livsstil.

Men allerede i februar er hverdagen tilbage på autopilot – og intentionerne parkeret. Ifølge sundhedsekspert Thomas Munksgaard fra VitaliLab i Næstved gælder det ikke mindst virksomhedsledere.

- Ledere tilbringer ofte størstedelen af arbejdsdagen foran en skærm eller i møder – med mange beslutninger og alt for lidt fysisk aktivitet. Det gør det vanskeligt at skabe de pauser og den rytme, som sunde vaner kræver. Nytårsforsætter fejler sjældent på vilje – men på vilkår, siger Thomas Munksgaard, der til daglig rådgiver virksomheder om sundhed, søvn og ledelseskapacitet.

Munksgaards bedste råd

Mange ledere ved godt, at de bør passe bedre på sig selv – men i praksis bliver det en kamp mod kalenderen. Derfor har Thomas Munksgaard samlet sine bedste råd til, hvordan man som leder får mere energi ind i både hverdagen og organisationen – og holder fast hele året, ikke kun i januar.

Artiklen fortsætter under billedet...

Nytårsforsætter fejler sjældent på vilje – men på vilkår,” siger Thomas Munksgaard fra Vitali i Næstved, der til daglig rådgiver virksomheder om sundhed, søvn og ledelseskapacitet.
Nytårsforsætter fejler sjældent på vilje – men på vilkår,” siger Thomas Munksgaard fra Vitali i Næstved, der til daglig rådgiver virksomheder om sundhed, søvn og ledelseskapacitet. Foto: Presse

- Når jeg arbejder med ledere, ser jeg to ting: For det første kæmper de med deres egne vaner i en travl hverdag. For det andet glemmer de ofte, hvor stor indflydelse de har på teamets rytme og kultur, siger han.

Derfor deler han sine råd op i to grupper: Seks råd til dig som lederperson – og fire råd til dig, der leder andre.

Seks råd til dig som lederperson

  1. Drop alt-eller-intet-tankegangen. Små vaner virker – store ambitioner kollapser under kalendertryk.
  2. Planlæg restitution som du planlægger møder. Pauser og søvn skal have plads – ikke bare intention.
  3. Spis med rytme, ikke bare når der er hul i kalenderen. Energi afhænger af regelmæssighed.
  4. Få bevægelse ind i arbejdsdagen. Aktiv transport, walk’n’talks, stående møder – alt tæller.
  5. Sluk notifikationerne når du skal bruge din koncentration. Konstant afbrydelse nedbryder fokus og øger stress.
  6. Gør det målbart. Brug simple målinger: søvn, restitution, bevægelse. Det gør fremgang synlig.

Fire råd til dig som leder af andre

  1. Skab rytmer i teamet. Når en leder ændrer vaner, ændres kulturen først, når teamet er med.
  2. Sæt tydelige energimål. Ligesom økonomi og performance skal energi kunne måles og prioriteres.
  1. Vær rollemodel – ikke superhelt. Vis, at du selv tager din sundhed alvorligt, uden at være perfekt.
  2. Se sundhed som en fælles ledelsesopgave. Når én leder tager sundhed alvorligt, er det en god start – men det forandrer først noget, når flere gør det sammen.

“Vi ser mærkbare forbedringer i arbejdskapacitet”

I øjeblikket arbejder Thomas Munksgaard bl.a. med en produktionsvirksomhed på Sydsjælland med 150 medarbejdere, hvor nøglepersoner og teams har fået støtte til at forbedre energi, søvn og restitution.

- Effekten er tydelig: Når ledere får styr på deres energi og rytme, bliver deres beslutninger bedre, konfliktniveauet falder – og teamet præsterer mere stabilt. Det handler ikke om wellness, det handler om performance, siger han.

Sundhed og ledelseskvalitet hænger tættere sammen, end mange tror, påpeger Munksgaard:

- Vi ved fra vores data, at over halvdelen af danske ledere restituerer for lidt mellem arbejdsdagene. Mange sidder stille i ni timer eller mere, og kun en lille andel oplever, at de har gode strategier for at styre deres energi. Men når virksomheder begynder at arbejde systematisk med det, kan vi måle en markant forbedring i beslutningskvalitet og produktivitet.

Lokal sundhedsekspert med bred erhvervserfaring

Thomas Munksgaard er bosat i Næstved og har tidligere haft ledelsesroller hos bl.a. IKEA, ZBC og Freetrailer. I dag driver han sundhedskonsulentvirksomheden VitaliLab, som arbejder med ledere og teams over hele landet – med fokus på at forvandle sundhedsdata og hverdagsrytmer til konkret adfærdsændring og bedre ledelseskapacitet.

- Jeg hjælper virksomheder med at omsætte sundhed til noget operationelt. Vi ved godt, at søvn, bevægelse og restitution er vigtigt – men spørgsmålet er: Gør I det i praksis?

Ledere tilbringer ofte størstedelen af arbejdsdagen foran en skærm eller i møder – med mange beslutninger og alt for lidt fysisk aktivitet. Det gør det vanskeligt at skabe de pauser og den rytme, som sunde vaner kræver.
Ledere tilbringer ofte størstedelen af arbejdsdagen foran en skærm eller i møder – med mange beslutninger og alt for lidt fysisk aktivitet. Det gør det vanskeligt at skabe de pauser og den rytme, som sunde vaner kræver, siger Thomas Munksgaard, der her i færd med et kursus. Foto: Presse

VitaliLab er en sundhedskonsulentvirksomhed med base i Næstved, stiftet af Thomas Munksgaard. Virksomheden hjælper ledere og teams med at styrke energi, søvn og restitution – med fokus på dokumenteret effekt, adfærdsdesign og praktiske redskaber. VitaliLab arbejder både med individuelle ledere og hele organisationer og tilbyder foredrag, sundhedstests og skræddersyede forløb.