Heldigvis er der masser af aktiviteter og oplevelser for både børn og voksne i Næstved og omegn, som kan gøre det sjovt og hyggeligt. Her får du et overblik over, hvad der sker i uge 7.
Lørdag 7. februar
Grønnegades Kaserne har besøg af Næstved Teaters forestilling ”Hannibal og Jerry” kl. 16. En hjertevarm fortælling om, hvordan venskab overvinder alt.
Musikeren John Clausen spiller på Café Kyst i Karrebæksminde kl. 18, mens Sussi og Drengene underholder på Kongebryg fra kl. 20.30.
Søndag 8. februar
Næstved Teater opfører børneforestillingen ”Kærlighed” på Grønnegades Kaserne søndag kl. 9.30 og 11. Kærlighed er baseret på Max Velthuijs skønne billedbog om Frø, der har det mærkeligt.
Frø, der har det mærkeligt. Den kan ikke finde ud af, om den
er glad eller ked af det. Men ved venners hjælp lykkes det at
sætte ord på følelsen - Frø er forelsket! I den dejlige And. Foto: Presse
Mandag 9. februar
Næstved City laver maskeværksted på Hjultorv, hvor du kan male din egen maske mellem 11 og 15.
Tirsdag 10. februar
Næstved Bibliotek byder på et møde med Babak Vakili (forfatter) og Mikkel Straarup Møller (illustrator), der står bag de populære bøger om Anas Hashim. Det sker tirsdag fra 10.30-12.
Næstved City inviterer til, at du kan male dit eget sværd og skjold på Hjultorv mellem 11 og 15. Det koster 60 kroner.
Næstved Bibliotek har højtlæsning og tegnefilm mellem 11 og 11.30.
I Kulturladen i Fuglebjerg dukker Benny Schumann op og underholder med lidt cirkus kl. 15.
Karrebæk Kirke byder indenfor til nogle hyggelige stunder med greveparret Louise og Carl con Scheel-Plessen, der fortæller om deres liv og planer. Det sker kl. 14.30.
På Høgh’s Cocktailbar er der tirsdagstoner med hyggemusik fra kl. 19 mellem drinksene.
Artiklen fortsætter under billedet...
Onsdag 11. februar
Gardehusarerne kommer til byen med deres traditionelle byridt.
I Næstved City på Hjultorv kan du male din egen træhest mellem 11 og 15, men du kan også få en tur på en ægte pony mellem 13 og 15.
På Næstved Bibliotek kan du lave din egen tegneserie fra start til slut mellem 10 og 17.
For de voksne er der romsmagning på Høghs Cocktailbar i samarbejde med Næstved Vinkompagni. Onsdag aften kl. 19
Torsdag 12. februar
Næstved Bibliotek og Høgh’s Cocktailbar holder ”Den litterære cocktail”-aften på baren på Axeltorv.
På Næstved Bibliotek kan du lave din egen tegneserie fra start til slut mellem 10 og 17.
Artiklen fortsætter under billedet...
Du kan være spejder for en dag på Hjultorv mellem 11 og 15, hvor der vil være varm kakao, skumfiduser og spejderhygge.
Om aftenen er der underholdning af Milly Nou på Cafe Kyst i Karrebæksminde, mens der er pubquiz på Humle Ølbar fra kl. 19.
Fredag 13. februar
Der er fællessang fra kl. 10.10 til 10.45 på Næstved Bibliotek samt oplæsning af noveller,
I Næstved City på Hjultorv kan du male dine egne pandekager med farvet dej. Det sker mellem 11 og 15.
På Kongebryg er det TT & The Rumblebees, der står på scenen, og på Cafe Kyst i Karrebæksminde spiller John Clausen.
Artiklen fortsætter under billedet...
Lørdag 14. februar
Fastelavnsfesterne starter rundt omkring. Blandt andet på Fensmark og Korskilde Bibliotek, men også i Næstved City, hvor der er fastelavn på Axeltorv mellem 11 og 15.30. Du kan samtidig pynte din egen maske i Sydbanks Arkade, og der vil være fastelavnsboller, kakao og slik fra Kvickly til børnene.
På Cafe Kyst i Karrebæksminde spiller Torben Kaas for de spisende gæster.
Det danske kultband Back To Back spiller på Vershuset kl. 21
Søndag 15. februar
Søndag slutter vinterferien på Axeltorv med MGP on ice. Der er dømt DJ og fest på skøjtebanen.
Hele ugen:
Næstved Storcenter bliver i vinterferien omdannet til Krokodille Zoo, hvor man kan opleve krybdyrene, gå på krokodillejagt og få fat i feriens børnebillet. Søndag sluttes vinterferieaktiviteterne med fastelavnsfest.
Næstved Svømmehal har åbent hver dag fra kl. 7 til 18 og i weekenden fra 8 til 16.
I Næstved City er der stadig åbent hver dag fra kl. 10 til 20 på skøjtebanen.
Artiklen fortsætter under billedet...
Næstved Revyen går også i gang og spiller hver fredag og lørdag på H.C. Andersens Vej.
Holmegaard Værk holder åbent hele vinterferien, hvor der er gratis adgang for unge under 18 år. Her kan du blive glaspuster for en dag, få støbt din hånd i glas, tag på spændende skattejagt, oplev glaspusterne arbejde, design og sandblæs dine egne glas, eller jagt tidsrejsende stenalderdyr i Holmegaard Mose.
På Rønnebæksholm er der åbent hele ugen. Her er der blandt andet udstillingen ”Langsommere og Rigere” med offentlig omvisning og workshop om fastelavnsris.
Der sker sikkert en hel masse andet, og kender du til et arrangement eller to, er du meget velkommen til at sende os en besked. Så vil vi højst sandsynligt tage det med i vores ”Det sker”.