Tag med på en levende og stemningsfuld rejse ind i H.C. Andersens kærlighed til operaens verden. I selskab med forfatter og operaekspert Henrik Engelbrecht foldes historien ud om digterens stormfulde forelskelse i den berømte svenske sopran Jenny Lind.
Sopran Denise Beck giver stemme til de arier, som Jenny Lind gjorde udødelige, mens Ensemble Storstrøm fremfører musik fra det repertoire, H.C. Andersen selv holdt af.