Karrebæksminde Triatlon er en 1/4 ironman hvor alle kan være med. Stævnet er skabt for at kunne rumme den helt almindelige motionist, den professionelle triatlet og alle ind i mellem som vil opleve et fedt triatlonstævne.
Distancerne er følgende: 950m Svømning – 50km Cykling – 10.5km Løb.
Det er distancer som alle kan gennemføre med en smule træning og lidt vilje. Sørger du for at få trænet struktureret i gennem nogle måneder, har du ingen problemer med at komme igennem.
Stævnet fandt sted første gang i 2015 og har været afholdt hvert år siden kun lige afbrudt af et enkelt coronaår. Den 11. udgave finder sted 13. Juni 2026.