Flamenco og sydlandske toner! Til denne Falgren & Friends koncert bydes der på et varieret program af ekspressiv, varmblodig og passioneret musik og dans, når Bjarke Falgren inviterer til et fantastisk internationalt hold med på scenen. Sammen kalder de sig Aires del Sur og præsenterer en række sydlige landes stærke kulturelle identiteter, deres fælles historie og indbyrdes forståelse.