Du kan se frem til at opleve en unik kombination af fortælling og smag, når vi dykker ned i Emily Brontës ikoniske roman ’Stormfulde højder’ – en uundgåelig gotisk kærlighedsklassiker osende af utæmmet lidenskab, hævn og had.
Bogen har endnu engang fundet vej til det store lærred med den aktuelle filmadaptation Wuthering Heights (2026), der har vakt fornyet besættelse og fascination af den stormomsuste kærlighed mellem Heathcliff og Catherine.
Aftenen byder på oplæsning fra værket, mens vi udforsker smagsnuancer inspireret af historiens mørke heder, vilde følelser og dramatiske relationer. Og så dykker vi også ned i den engelske victorianisme; En periode og strømning, hvor forfatterinder såsom Brontë søstrene, Jane Austen m.fl. formåede at skabe dramatiske og komplekse kærlighedshistorier, der selv den dag i dag, over 150 år senere, kan tage verden med storm.