Mød den danske kirurg Erik Erichsen, kendt fra den prisbelønnede dokumentarfilm Rebelkirurgen, til et tankevækkende og gribende foredrag om et liv i frontlinjen af global sundhed.
I over 10 år arbejdede Erik på et missionshospital i en landsby i Etiopien – under forhold, hvor mangel på ressourcer var hverdag, og opfindsomhed var en nødvendighed. Cykeleger, slangeklemmer og bildæksgummi blev omdannet til kirurgiske redskaber, og improvisation blev et livsvigtigt redskab i sig selv.