Det kommende hotel samt boligerne har fået størstedelen af opmærksomheden, siden Udviklingsselskabet Rådmandshaven med Nicolai Hartmann i spidsen fremlagde planerne om de markante forvandlinger.
Men nu viser nye tal og beregninger, hvordan det kommer til at gå med den grå og kedelige parkeringsplads foran administrationsbygningen og det samlede projektområde.
Artiklen fortsætter under billedet...
Den grå flade bliver til grøn fremtid, for i de kommende år bliver der skabt et grønt og levende bykvarter, der kombinerer byliv, natur og bæredygtighed.
700 ton betonsten genanvendes
Med projektet skabes en grøn oase midt i byen – et sted, der ikke bare ser grønt ud, men som aktivt bidrager til biodiversitet, fællesskab og klima.
Nye tal fra udviklingsselskabet viser, at de 700 ton betonsten fra den tidligere parkeringsplads genanvendes i det nye projekt – svarende til en CO₂-besparelse på ca. 630 ton.
Artiklen fortsætter under billedet...
Øvrige fakta fra præsentationen viser, at
- Regnvandet håndteres lokalt på grunden gennem grønne lavninger, så Næstveds kloaknet ikke belastes.
- De grønne flader og beplantninger skaber bedre mikroklima, binder CO₂ og reducerer overfladevarme.
- Rådmandshaven er et eksempel på, hvordan byudvikling og grøn omstilling kan gå hånd i hånd. Vi genbruger materialer, håndterer regnvandet lokalt og skaber grønne rum, der inviterer både mennesker og natur indenfor, siger Nicolai Hartmann, direktør for Udviklingsselskabet Rådmandshaven.
Et grønnere byrum
Det samlede projektområde udgør ca. 25.000 m², hvoraf ca. 11.000 m² bliver en ny grøn bypark. Her viser yderligere beregninger blandt andet, at
- Andelen af hårde overflader (befæstelsesgrad) i området reduceres markant – fra 80 % til 53 %.
- Der plantes omkring 350 nye træer og etableres over 3.000 m² buske.
- Kun 44 eksisterende træer fældes, og alle erstattes med større mangfoldighed, artsrigdom og tættere grøn struktur.
Et kvarter for mennesker
Udearealerne i Rådmandshaven indrettes med fokus på fællesskab og ophold – fra små grønne lommer til større fællesrum. Her skal være plads til både ro, leg, aktivitet og møder på tværs af generationer.
Målet er et bykvarter, der summer af liv – menneskeligt og biologisk.
