Han hedder Kenneth Sørensen, er Venstremand og bosat i Toksværd. Og det med rødderne i landdistriktet Holmegaard sidder dybt i ham.
Hans forældre er også indgroede Næstved Kommune-borgere, og faren Flemming var tømrer – en baggrund, der næsten gjorde det naturligt, at Kenneth og familien selv byggede deres hus.
De endte med at opføre huset på hans mormor og morfars grund mellem to mindre lokalsamfund. Der var udfordringer med landzone-tilladelser og ekstra høringer, men for Kenneth Sørensen er det også en del af fortællingen om at være lokalt forankret og stædig nok til at kæmpe sig igennem systemet.
Han blev i 1999 udlært som glarmester i Næstved og tog derefter et par år som svend i Greve, inden han for alvor tog springet som selvstændig. I 2003 startede han egen virksomhed og har siden drevet den – i de senere år parallelt med et stigende politisk engagement.
Privat er han gift med Joy, som han mødte i 2000. Parret blev gift i 2007 og har to sønner, Sander på 21 og Junker på 19. Sander har fået kæreste fra Aalborg og flytter nu hjemmefra til en lejlighed i Næstved.
- Jeg tror, min kone har det lidt hårdere med, at han måske på sigt ender i Aalborg, konstaterer Kenneth med et lille smil.
Ti sæsoner med fløjten i munden
Familieliv, virksomhed og lokal forankring er vævet tæt sammen med det, han selv ser som sin identitet: én, der ikke bare bor i kommunen, men bygger, træner, hjælper og deltager.
Foreningslivet fylder meget hos Kenneth Sørensen. Han har spillet fodbold siden ungdomsårene og var allerede som 18-årig med i bestyrelsen i den lokale fodboldklub. Siden har han hjulpet til i alt fra bordtennis og badminton til håndbold, og han har været både ungdomstræner og kortvarigt ansvarlig for seniorholdet i Toksværd Olstrup Fodbold, da klubben pludselig stod uden træner.
- Når man er frivillig, vil man gerne hjælpe, hvor man kan. Især når man ved, hvor meget det giver tilbage – man kan se ungerne rende rundt og hygge sig til stævner. Det giver energi, siger han.
Den del af hans historie, der skiller sig mest ud, foregår dog på grønsværen – med fløjte i hånden.
Efter en knæskade omkring 1999/2000 tog han dommerkortet. Det gik stærkt: han dømte i Danmarksserien, blev divisionsdommer og har ti sæsoner i divisionerne bag sig, blandt andet som dommer i landets tredjebedste række og linjedommer i 1. division. En alvorlig skade i 2018 satte punktum for den aktive karriere, men han er stadig dommer-udvikler.
- Der er 22 tosser og en bold – dem skal du kunne håndtere, siger han halvt i spøg, halvt i alvor om dommerrollen.
Netop dét, han kalder “dommerhalløjet”, har givet ham en solid ballast i ledelse og konflikthåndtering. Han taler om at tage temperaturen på kampen, om at vide, hvem der skal tales roligt til, og hvem der skal have en mere kontant besked – og om at være konsekvent, så spillerne ved, hvor de har én.
- Jeg har fået meget ros for den måde, jeg har været på banen. De vidste, hvor de havde mig. Det er også det, jeg siger til de unge dommere: I skal være lige gode – eller lige dårlige – hele vejen. Problemet er, når man svinger, siger Sørensen.
For ham er der en lige linje mellem dommergerningen og politik: at stå i orkanens øje, tage beslutninger, forklare dem – og tage dialogen, når nogen er uenige.
Fra foreningslokale til borgmesterkandidat
Hans politiske interesse tog fart for omkring seks år siden. Det skete ikke på et Christiansborg-kontor, men i et foreningslokale i lokalområdet.
- Vi sad og snakkede om, at hele vores område ude i Toksværd Mose var blevet nedprioriteret. Vi havde ikke rigtig nogen, der talte vores sag. Og så fik jeg sagt, at de måtte finde én, der var “dum nok” til at stille op. Da jeg havde vendt mig to gange, pegede de allesammen på mig, siger han med et grin.
Artiklen fortsætter under billedet...
Kenneth Sørensen var ikke partipolitisk aktiv på det tidspunkt, men besluttede så, at han ville stille op for sig selv, da han ikke ville være “partistyret”. Han skrev derfor rundt til samtlige partier i Næstved Kommune, præsenterede sig selv, sine værdier og sit lokalområde og spurgte, om nogen kunne bruge ham. To partier svarede: Radikale Venstre og Venstre.
Radikale havde kort forinden været med til at fjerne en overbygning på den lokale skole – et åbent sår i området – så valget faldt relativt hurtigt på Venstre efter en samtale med Kristian Skov Andersen.
En af Sørensens betingelser var frihed til at stemme imod partilinjen i særlige sager, især i forhold til hans eget lokalområde, så længe han tog dialogen internt først.
- Jeg har behov for ikke at blive dikteret, hvis det går for meget på kompromis med mine værdier, siger han.
Ved kommunalvalget i 2021 fik han 727 personlige stemmer som førstegangskandidat – et pænt resultat, og noget, han især tilskriver sin synlighed som selvstændig og foreningsmand. Stemmerne var spredt ud over hele kommunen, men med særlig styrke i hans lokalområde.
Siden gik det stærkt. Venstres daværende frontfigur, Kristian Skov, havde været borgmesterkandidat to gange og valgte at trække sig. Gruppeformandsposten gik videre til Cathrine Riegels Gudbergsen, som senere besluttede ikke at genopstille. Så pegede både byrådsgruppen og medlemmerne på Kenneth Sørensen som ny borgmesterkandidat.
- Det er gået stærkt. Men jeg kan godt lide, at der sker noget. Jeg er ikke bleg for at tage ansvar, pointerer han.
Valgfrihed, åbenhed og bredt samarbejde
Som borgmesterkandidat taler Kenneth Sørensen igen og igen om tre ting: valgfrihed, kulturændring på rådhuset og mere åbenhed og fakta i debatten.
For det første vil han styrke borgernes muligheder for at vælge – særligt på ældreområdet, hvor han ønsker flere friplejehjem som reelt alternativ til de kommunale.
For det andet vil han ændre den måde, borgere møder systemet på.
- Hvis jeg ikke behandler mine kunder ordentligt i min virksomhed, så flytter de bare til en anden. Det kan borgerne ikke med kommunen – de er nødt til at komme igen på mandag, siger han og understreger, at det ikke koster andet end ledelse og mindset at møde mennesker ordentligt.
For det tredje efterlyser han mere åbenhed og faktabaseret debat. Han nævner de tilbagevendende Facebook-kommentarer, når kommunen bruger anlægsmidler – “I skulle have brugt pengene på ældrepleje” – og peger på, at mange slet ikke kender forskellen på service- og anlægsramme.
- Få nu tingene på bordet, så vores diskussioner starter på et mere oplyst grundlag, siger han og bruger også den aktuelle debat om overløb og forurening som eksempel:
- Hvorfor ikke sætte flowmålere op, så man ved præcis, hvor problemerne er, i stedet for at skyde i blinde?
Også i byrådssalen forsøger han at gå en anden vej end “det klassiske politiker-show”.
- Du ser ikke mig stille mig op og sige noget, hvis jeg er enig i beslutningen, siger han.
Han gider ikke, som han formulerer det, holde fem minutters tale for derefter at stemme for – kun for at vise sig.
Han har tidligere forsvaret den nuværende borgmester, Carsten Rasmussen, i forbindelse med budgetforhandlingerne, hvor det lykkedes at lande et enigt budget. For Kenneth Sørensen er det et vigtigt princip, at man anerkender resultatet – uanset om det er rødt eller blåt flertal.
I en perfekt verden, siger han, ville partilederne efter valget sætte sig sammen om bordet, se på mandatfordelingen og aftale både borgmesterpost og det videre samarbejde i fællesskab.
Han ønsker et bredt samarbejde om de store projekter, som f.eks. havneudviklingen, uanset hvem der ender med kæden:
- Hvis vi ikke står sammen om de store beslutninger, så løber investorerne jo skrigende bort, siger han.
Firmaet på standby og kriller i maven
Hvis han bliver borgmester tirsdag aften/nat, er der også et praktisk spørgsmål: Hvad med glarmester-virksomheden?
- Så ryger den på standby, siger han uden tøven og påpeger, at han allerede har talt med samarbejdspartnere, der kan overtage driften, hvis det bliver nødvendigt.
- Det er jo et firma, jeg selv har startet. Det ville jeg være ked af bare at lukke fra den ene dag til den anden, siger Sørensen.
Hvis han “bare” får mere indflydelse, men ikke borgmesterposten, regner han med fortsat at kunne kombinere politik og virksomhed – som han har gjort hidtil.
Forude venter valgnatten. På spørgsmålet om, hvordan han har det sent på aftenen den 18. november, behøver han ikke tænke længe:
- Der er kriller i maven. Hvis man ikke har det på det tidspunkt, så er man ikke et menneske, siger han og ved, at mange vælgere først beslutter sig i stemmeboksen, og han tager ikke noget for givet.
- Det eneste sted, vi bare tror uden at arbejde for det, er i kirken om søndagen. Ellers er det benhårdt arbejde. Og hver stemme tæller – om du er nummer ét eller nummer 104, siger han tørt.
Dommeren, håndværkeren og foreningsmanden er klar til endnu en kamp, hvor fløjten denne gang er byttet ud med stemmesedler – og hvor han gerne vil stå for bordenden, hvis Næstved giver ham lov.
