Meget få havde regnet med, at Alberte Greve ville tage fusen på alle de danske favoritter og vinde DM-guld forrige søndag i Aalborg. En sejr, ingen havde regnet med – heller ikke hende selv.
- Jeg havde ikke set det komme. Jeg troede egentlig, at det ville ende i et taktisk spil, hvor Rebecca Koerner (forsvarende dansk mester og holdkammerat, red.) måske kunne gøre forskellen. Hun er i supergod form, og vi havde også aftalt, at vi ville køre for hende, hvis det blev en spurt, siger Alberte Greve.
Men løbet udviklede sig anderledes. På sidste omgang sad Alberte Greve alene foran – med ét minut ned til forfølgerne.
- Jeg kunne se dem på Limfjordsbroen. Der var et minut. Og det blev ved med at være et minut – også sidste gang. Så tænkte jeg: nu skal jeg bare flyve over de bakker. Og jeg fik faktisk bedre og bedre ben, fortæller hun.
Artiklen fortsætter under billedet...
Over målstregen var der ingen stor jubelscene. Bare lettelse og overvældelse.
- Jeg havde ikke forestillet mig det. Ville jeg overhovedet blive rigtig glad? Men jeg blev bare overvældet af følelse. Det var helt vildt fedt, lyder det fra den danske mester.
Den første, der kom hen til hende, var holdets ene soigneur, hun kun havde kendt i tre dage. Så kom hendes far Christian, der ovenikøbet havde fødselsdag. Kort efter kom holdkammeraterne – og holdkammerat Solbjørk Minke Andersons spurt til tredjepladsen nåede hun også at se.
Sygdom og kamp – og en dragt i rødt og hvidt
Det seneste år har Alberte Greve været præget af tilbagevendende sygdom og problemer med fordøjelsen. Noget tyder på, at det kan være en glutenallergi, men det er stadig under udredning.
- Jeg er blevet undersøgt for alt muligt med maven. Men jeg har bare sat mig ud på cyklen, når jeg skulle, for at vise mig så god som muligt. Det gør en forskel, at folk tror på én – både trænere, holdkammerater og læger. Det har virkelig betydet meget i den her periode, siger den unge sydsjællænder.
Som hun sidder dér hjemme i haven i Næstved med medaljer og dannebrogs-trikoten stråler hun dog som en ægte dansk mester.
- Det er helt unikt. Det største er selvfølgelig VM-trøjen, men den nationale trøje kommer lige efter. Der er enorm prestige i at køre med den – det er noget, de allerstørste kommer hjem for at vinde, konstaterer Greve.
En sen start – og en raketkarriere
Alberte Greve begyndte ikke sin elitesportsrejse på cykel – men på rulleskøjter. Hun har cirka 45 danske mesterskaber i speedskating og vandt EM-sølv for ungdom i pointløb, før hun i handelsskolen skiftede retning.
- Jeg gik på Team Danmark-linjen på Niels Brock og mødte nogle cykelryttere under corona. Da der ikke var rulleskøjteløb i udlandet i næsten to år, begyndte jeg at cykle for at holde formen - og så blev jeg hængende, fortæller hun.
Hun startede i Amager Cykle Ring og kørte hurtigt så stærkt, at hun blev udtaget til juniorlandsholdet. Men da der skulle vælges ryttere til EM, blev hun ikke taget med.
- Landstræneren skulle udtage fire, men udtog kun tre ryttere, fordi jeg havde kørt så dårligt i en periode. Det ramte mig hårdt. Jeg tænkte: det skal fandeme være løgn. Jeg ville ikke være så dårlig, siger Alberte Greve.
Det blev til et par gode måneder, da Morten Ravnkilde, der er fra Vordingborg, hentede hende ind på Team Rytger, hvilket blev et vendepunkt.
- Hvis han ikke havde givet mig chancen, havde jeg ikke taget springet fra Amager til Lotto. Det var en vigtig del af min cykelhistorie – og også lidt af et sats, for jeg havde jo kun cyklet et godt halvt år, siger hun.
Lotto Dstny Ladies, et kontinentalhold, blev næste skridt. Her kørte hun en sæson, før World Tour-holdet Uno-X Women tilbød hende kontrakt. Her er hun i dag – som professionel cykelrytter med fuldtidsløn og base i Spanien.
- Jeg har adresse i Næstved, men siden marts har jeg lejet et sted i Girona sammen med min kæreste Theo (Theodor Storm, red.), der også er cykelrytter. Der er gode ruter, god kaffe og et godt cykelmiljø. Det var tiltalende, siger hun med et smil.
Girona eller Andorra kan godt blive et permanent sted, når vi skal kigge videre, pointerer hun.
Ingen Giro – men nye mål
Hun skulle oprindeligt have kørt Giro d’Italia, men holdet valgte i stedet at prioritere en længere træningsperiode.
- De synes, det på den lange bane er smartere med en træningsblok. Jeg skal først køre løb igen i midten af august – Romandiet Rundt bliver mit første i trøjen, som det ser ud nu, siger Greve, der heller ikke skal køre Tour de France i år - men drømmen lever.
- Vi har et sindssygt stærkt hold, så det var ikke en overraskelse. Men jeg håber jo en dag, konstaterer hun.
Indtil da handler det om at blive endnu stærkere – og måske også lægge grundstenene til fremtiden.
- Jeg har en drøm om måske at blive agent indenfor cykling. Men det er jo en 10-15-års plan. Måske kunne jeg studere nogle enkeltfag som kontraktjura, når vi når dertil. Men lige nu fokuserer jeg 100 procent på cykling, konstaterer Næstveds danske mester.
