Jette Torp - musikalsk foredrag. Tag dit strikketøj med og få livemusik, personlige fortællinger og oplæsning til dit håndarbejde.
Musikkens og litteraturens kraft er stor - det er håndarbejdets kraft også. Det ved Jette Torp, og hun kunne ikke undvære nogle af dem i sit liv. 'At fortabe sig i et stykke håndarbejde - sidde med garnet i hænderne og lade pinde, teknik og kreativitet opsluge dig - det minder på mange måder om at fortabe sig i en smuk sang eller en god bog. Det sætter en stemning, det giver ro og fokus, det sætter tankerne fri, det sætter tiden i stå - det giver mening! Hvis jeg kan få disse verdener til at mødes i samme rum, tror jeg, der kan opstå noget særligt, som lige præcis os, der er der, vil opleve som, ja … noget særligt’.