Skarnet er et dansk hardrockband fra hovedstadsområdet med rødder i heavy metal. Skarnet slog igennem på den danske rockscene i 2020 med debutalbummet "Vinger til salg".
Skarnet spiller hård rock og er kendetegnet ved sine tonstunge riffs, smukke dobbeltharmonier og iørefaldende melodier, alt sammen båret af et poetisk tekstunivers, der indfanger hverdagen i Danmark.
Frontmand Danny Kroghlys inderlige vokal og leveringen af de dansksprogede tekster skiller bandet ud fra mængden og løfter musikken til et følelsesmæssigt rørende niveau.