Dygtige håndværkere fra hele landet har den seneste tid konkurreret om Håndværker.dk Prisen, som gives til de bedst anbefalede håndværkere i hver region. Det er kunderne selv, der afgør udfaldet, og i Region Sjælland har de igen peget på ABC Byg Næstved som vinder.
Virksomheden kan i år fejre, at den for ottende år i træk er blevet kåret som Region Sjællands bedst anbefalede tagdækker. Samtidig har ABC Byg Næstved for tredje år i træk også vundet Håndværker.dk Prisen som bedste tømrer i regionen.
Artiklen fortsætter under billedet...
Anbefalinger fra brugerne er hele fundamentet for Håndværker.dk Prisen. I løbet af året har håndværkere i forskellige brancher indsamlet anmeldelser fra deres kunder, og det er disse vurderinger, der afgør, hvem der løber med priserne.
Hos ABC Byg Næstved vækker anerkendelsen stor glæde. Steen Pedersen og Christian Stenfors fra virksomheden siger i en fælles udtalelse:
- Håndværker.dk Prisen er et stort skulderklap til os alle i firmaet – både medarbejdere og ledelse. Det samler hele holdet i en positiv oplevelse og fører mange spændende opgaver med sig. Derfor er vi stolte over nu for 8. gang i træk at være blevet kåret som årets bedst anmeldte tagdækker i Region Sjælland.
Artiklen fortsætter under billedet...
De mange anbefalinger og titlen som vinder af Håndværker.dk Prisen fungerer som et kvalitetsstempel, der skaber tillid mellem håndværker og kunde. ABC Byg Næstved har i dag over 318 anmeldelser på Håndværker.dk og en samlet score på 4,9 stjerner.
Virksomheden lægger vægt på at levere høj kvalitet og en god kundeoplevelse. Med mere end 25 års erfaring i branchen har ABC Byg Næstved udført tømrer- og tagarbejde for kunder over hele Sjælland og lagt nyt tag hos mere end 1.250 kunder.
