Fotograf: Presse | Opdateret

Så er der igen fut i Karrebæksminde

Festlighederne er på ingen måde slut i Karrebæksminde, selv om juli snart er slut. 15. august er der gang i den på Stejlepladsen, hvor det nye tiltag ”Enø Festival” ser dagens lys.

Der har været masser af arrangementer i Karrebæksminde denne sommer, og det fortsætter noget endnu.

Stejlepladsen kommer til at danne ramme om en herlig lørdag 15. august, hvor der bliver ”fut i fejemøget”. Hovednavnet er på plads, når Martens Røgeri og Jørs Biler i samarbejde med Karrebæksminde Erhvervsforening og en række sponsorer står bag en ny ”Enø Festival”.

Rasmus Bjerg kommer med sit fænomenale John Mogensen-show, men der bliver gang i gaden allerede fra kl. 12, hvor det er muligt at købe det store sildebord til 98 kroner eller senere den store grillbuffet til 198 kroner. Madbilletter kan købes hos Martens Røgeri.

Ellers er der fri entré hele dagen, hvor du får mulighed for at høre livemusik med ”The Spirit of New Orleans” og ”Greatest Hits”. Der er også DJ på dagen, og her er det lykkes arrangørerne at få den lokale undervisningsminister, Magnus Heunicke til at stå bag pulten. Også lokale Kenneth Demant giver den gas med sin sædvanlige herlige energi.

For børnene er der et stor legeland, og det hele bliver ovenikøbet krydret med en omgang stand-up, da den landskendte komiker fra Næstved, Anders Nielsen, giver dagen et strejf håndværker-humor.

Rasmus Bjerg giver den som John Mogensen 15. august i Karrebæksminde. Foto: Presse

Rasmus Bjerg giver den som John Mogensen 15. august i Karrebæksminde. Foto: Presse