Fotograf: AV-HUSET | Opdateret

Næstved-firma bag teknik i ny regionsrådssal

Når 47 regionsrådspolitikere fra 2027 skal mødes i den nye regionsrådssal i Sorø, bliver det med AV-teknik fra Næstved. AV-HUSET A/S har leveret en specialdesignet løsning til den nyindviede sal.

Den nye regionsrådssal i Sorø står klar til at danne ramme om det politiske arbejde i Region Østdanmark, når Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver samlet i den nye region fra 1. januar 2027.

En del af teknikken kommer fra Næstved. AV-HUSET A/S, der holder til i Øverup Erhvervsområde, har gennem flere år leveret AV-udstyr til regionen og har også stået for konferenceløsningen i den nye regionsrådssal.

Artiklen fortsætter under billedet...

Teknikere fra AV-HUSET installerer det nye system. Foto: AV-HUSET

Teknikere fra AV-HUSET installerer det nye system. Foto: AV-HUSET

– Vi er glade for samarbejdet med regionen og stolte af resultatet, som nu skal danne ramme om beslutningerne, der skal forme Region Østdanmark, siger direktør Jens Ravn fra AV-HUSET.

Teknikken gemmer sig i bordet

Løsningen er skræddersyet til mødebordene i regionsrådssalen. Ved hver af de 47 politikeres pladser er blandt andet mikrofon, taleknap, højttaler, strøm og USB-udtag samlet.

Derudover er der installeret et motoriseret system, som kan hæve en iPad op fra bordet, når den skal bruges, og skjule den igen bagefter.

– AV-løsningen er specialdesignet til regionsrådssalens mødeborde og skaber en stilren arbejdsplads, hvor iPad’en skjules diskret i bordet, når den ikke er i brug, fortæller Jens Ravn.

Artiklen fortsætter under billedet...

Det er nyeste teknologi, der venter regionrådsmedlemmerne i 2027. Foto: AV-HUSET

Det er nyeste teknologi, der venter regionrådsmedlemmerne i 2027. Foto: AV-HUSET

De individuelle højttalere skal samtidig sikre, at talen fra politikerne bliver gengivet tydeligt og ensartet i hele salen.

Salen er udvidet igen

Regionsrådssalen i Sorø blev oprindeligt indviet i 1983 som mødesal for Vestsjællands Amt. Efter strukturreformen og etableringen af Region Sjælland blev den udvidet i 2009.

Nu er salen endnu en gang blevet større.

Den seneste tilbygning er på cirka 90 kvadratmeter og giver plads til de 47 politikere, der skal sidde i regionsrådet for Region Østdanmark.

Tilbygningen er ifølge regionen opført med respekt for den eksisterende arkitektur og samtidig tilpasset nutidens krav til blandt andet tilgængelighed og bæredygtighed.