Der bliver masser af lyd i Jernbanegade, når ungdomsfestivalen Næverland fredag 14. og lørdag 15. august igen indtager JB10.
Festivalen er skabt af Næstveds unge til Næstveds unge, og de frivillige omkring JB10 er selv med til at planlægge, producere og afvikle de to dage. Og der er skruet godt op for ambitionerne på musikfronten for festivalen, som har et Hifi-tema.
Fredagens program begynder klokken 15 og byder blandt andet på Mikkel Oliver, Slalum, Natkat og Carlo Ahead, inden B From E lukker Store Scene fredag aften. Sideløbende bliver der skruet op for DJ-pulten med blandt andre DJ Jane, DJ Frederik, DJ Samson og DJ Ian.
Funk, rap og elektroniske toner
Lørdag begynder allerede ved middagstid med en talk med grafitti-kunstner Daze (New York), inden Rigmor indtager Store Scene klokken 13.30. Herefter følger blandt andre Selvestе Zeno og Tina Mweni, mens DJ Daniel Savio sørger for flere omgange electro på DJ-scenen.
Artiklen fortsætter under billedet...
Der bliver fyldt med mennesker i JB10s gårdhave, hvor flere store navne spiller i løbet af weekenden. Foto: John Ringstrøm
Fra klokken 18.15 begynder nogle af lørdagens helt store navne at rykke ind. Først går Nexø på Store Scene, og efter breakdance og DJ's overtager legendariske Østkyst Hustlers scenen klokken 19.45. Hustlerne har eksisteret siden 1995 og er vel nok Danmarks ældste, aktive rap-band.
Festivalen slutter med funk
Efter en times boogie og funk på DJ-scenen går Ida Nielsen and The Funkbots på Store Scene klokken 21.45 og sætter punktum for årets Næverland. Ida var i mange år bassist i Prince's band
Næverland er gratis og åben for alle aldre. Festivalen finder sted ved ungdomsprojekthuset JB10 i Jernbanegade, hvor der samtidig er Næstved Kunstby Festival.
Igen i år præsenterer festivalen live-kunst i stort format plus to nye gavlmalerier i Ramsherred og på Farimagsvej. Kunstbyen får besøg af kunstnere fra blandt andet New York, Amsterdam, Barcelona, Stockholm, Torino, Wien og København. Og der er også mulighed for at få guidede kunstture rundt i byen.
CMP1 - alias Claus Michael Pedersen fra Næstved Ungdomsskole - er igen med til at arrangere Næstved Kunstby Festival. Foto: John Ringstrøm
PROGRAMMET
Fredag 14. august
15.00: Indvielse – DJ-scenen
15.30: Mikkel Oliver – Store Scene
16.15: Gamle Grooves, DJ Ian/DJ Frederik – DJ-scenen
17.00: Slalum – Store Scene
17.30: Rap Show, DJ Samson – DJ-scenen
18.15: Natkat – Store Scene
19.00: Dub, DJ Ian – DJ-scenen
20.00: Carlo Ahead – Store Scene
21.00: Gamle Grooves, DJ Seb Dalmar (Hej Leif) – DJ-scenen
21.45: B From E – Store Scene
Lørdag 15. august
12.00: Daze (New York) Talk – Store Scene
13.30: Rigmor – Store Scene
14.30: Electro, DJ Daniel Savio – DJ-scenen
15.15: Selvestе Zeno – Store Scene
15.45: Electro, DJ Daniel Savio – DJ-scenen
16.30: Tina Mweni – Store Scene
17.15: Electro, DJ Daniel Savio – DJ-scenen
18.15: Nekø – Store Scene
19.00: Breakdance og DJ Samson/DJ Frederik – DJ-scenen
19.45: Østkyst Hustlers – Store Scene
20.45: Boogie og funk, DJ Ian/DJ Klog – DJ-scenen
21.45: Ida Nielsen and The Funkbots – Store Scene