Næstveds friskoler løfter eleverne mest

Der er store forskelle på, hvor meget danske – og dermed også Næstveds – skoler formår at løfte deres elever fagligt, når man tager højde for forældrenes uddannelse og indkomst. Det fremgår af en ny analyse fra tænketanken CEPOS, som har undersøgt karakterdata fra samtlige danske skoler og justeret for elevernes socioøkonomiske baggrund.

Ifølge analysen løfter 66 procent af de frie grundskoler eleverne mere end forventet, mens det gælder 41 procent af folkeskolerne og blot ni procent af efterskolerne.

– Undersøgelsen viser, hvor godt skolerne lykkes med at løfte eleverne fagligt ud over det resultat, som man skulle forvente ud fra deres baggrund. Det er en meget vigtig information for forældre, der ønsker at træffe et oplyst valg om deres børns skolegang, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Friskolerne fører i Næstved

I Næstved Kommune viser analysen et tydeligt mønster: de frie grundskoler klarer sig generelt bedst, mens mange folkeskoler ligger under landsgennemsnittet.

Blandt de bedst placerede skoler i kommunen er Hammer Frie Privatskole med en undervisningseffekt (UE) på 0,5 og en national rangering som nummer 92. Herefter følger Tybjerg Privatskole (UE 0,4 – rang 155) og Herlufsholm Skole og Gods (UE 0,3 – rang 230). Alle tre ligger blandt de 250 bedste skoler i landet.

Til sammenligning har flere af kommunens folkeskoler en negativ undervisningseffekt, hvilket betyder, at eleverne i gennemsnit klarer sig lidt dårligere, end man kunne forvente ud fra deres baggrund. Det gælder eksempelvis Sct. Jørgens Skole (UE –0,6 – rang 1306), Ellebækskolen, afdeling Kalbyris (UE –0,5 – rang 1244) og Fladsåskolen, afdeling Mogenstrup (UE –0,4 – rang 1158).

Ledelse og frihed som forskel

I CEPOS’ landsdækkende analyse topper Christianshavns Gymnasium ranglisten som den skole, der i forhold til sine elevers baggrund formår at løfte eleverne mest. Nederst på listen ligger Grejsdal Efterskole, som ifølge analysen løfter mindst i forhold til forventningerne.

CEPOS fremhæver, at forskellene ikke kan forklares med bestemte skoleformer eller værdigrundlag, men i højere grad med ledelsesformer og lærerkompetencer.

– På de frie grundskoler bruger ledelsen mere tid på faglig ledelse – altså på at støtte lærerne i at skabe god undervisning. I folkeskolerne bruger ledelsen mere tid på administration og politiske krav. Det tyder på, at mere frihed til ledelse og undervisning kan styrke folkeskolens resultater, siger Karsten Bo Larsen.

Han vurderer, at regeringens kvalitetsprogram går i den rigtige retning, men mener, at der er behov for at gå endnu videre, hvis folkeskolerne for alvor skal have mulighed for at løfte eleverne bedre.