Fotograf: John Ringstrøm | Opdateret

Næssi og over 2100 børn åbnede festival

Høj solskin, Næssi og 2150 børn var på plads, da Næstved Kommunes Børnekulturfestival blev skudt i gang mandag formiddag på Grønnegades Kaserne.

Mere end en uges oplevelser, fortællinger, kreative værksteder og andre arrangementer i et omfattende program venter kommunens børn i den 24. udgave af Børnekulturfestivalen.

For at være helt præcis er der planlagt 114 kulturelle arrangementer, som dagtilbud, skoler og SFO kan booke sig ind på. Og 29 procent af arrangementerne foregår ude i de institutioner, hvor børnene færdes til daglig.

Artiklen fortsætter under billedet...

Børnene fik en dejlig start på ugen. Foto: John Ringstrøm

Børnene fik en dejlig start på ugen. Foto: John Ringstrøm

Men det hele startede mandag formiddag på Grønnegades Kaserne, hvor Lave Ridebane var fyldt med 2150 børn fra 0 til 6 år, fra 0. til 3. klasse plus de voksne. Det var børnenes tur til at feste og det gjorde de i stor stil til Ulla Abdullas Cocobongo Band, der selvfølgelig sang Næstved-sangen og som også fik besøg af Næssi på scenen.

Alle Næstved-børns skønne, grønne dragedyr kom cyklende ind på pladsen sammen med Avantgarden og Dansk Rakkerpaks skøre, ridende politibetjente, mens børnene jublede om kap.

Artiklen fortsætter under billedet...

Udvalgsformand Anette Brix var i højt humør, da hun sammen med skøre betjente åbnede festivalen. Foto: John Ringstrøm

Udvalgsformand Anette Brix var i højt humør, da hun sammen med skøre betjente åbnede festivalen. Foto: John Ringstrøm

- Det er en længe ventet dag. Det tager nærmest et år at planlægge en børnekulturfestival. Det er en kæmpe, kæmpestor dag, når man ser den opbakning. Det er et lille mirakel hvert år, at det kan lykkes, og at de bliver ved med at have lyst til at komme, siger børnekulturkonsulent, Katrine Gjesing, der formentlig allerede er gået i gang med at planlægge næste års festival, hvor den har 25-års jubilæum.

Artiklen fortsætter under billedet...

Ulla Britt Simonsen i front for Ulla Abdullas Cocobongoband. Foto: John Ringstrøm

Ulla Britt Simonsen i front for Ulla Abdullas Cocobongoband. Foto: John Ringstrøm

En veloplagt og dansende formand for Kultur-, Forenings- og Lokaldemokratiudvalget, Anette Brix, der var iklædt et Næssi-tørklæde, åbnede festivalen med tale og konfetti, og så tog Ulla Abdullas Cocobongoband over og fik alle til at danse med.

Festivalen, der har temaet Huler & Hemmeligheder, fortsætter frem til 29. maj, men lørdag 23. maj er der gratis familielørdag med et stort program i byen fra kl. 9.30 til 15. Der er optog på Axeltorv med Næssi og Avantgarden, og ellers bliver der masser af muligheder for at bygge hule, male, lege, danse og være kreativ på biblioteket eller på Grønnegades Kaserne.

Ulla Abdulla og Næssi dansede på den røde løber mellem børnene. Foto: John Ringstrøm

Ulla Abdulla og Næssi dansede på den røde løber mellem børnene. Foto: John Ringstrøm

 

 

Relaterede links