Hvorfor er man utro?

Utroskab bliver ofte mødt med fordømmelse. Det bliver gjort til et spørgsmål om moral, svaghed eller mangel på kærlighed. Men virkeligheden er sjældent så enkel, for utroskab handler ofte om noget, der ligger dybere.

Hvad er utroskab?

For nogle handler det om at kysse en anden, for andre er utroskab først når der har været sex, og for andre igen kan det være en fortrolig chat, der går længere, end man egentlig havde tænkt. Vi definerer utroskab forskelligt, men fælles er, at det sker i det skjulte. Der, hvor man deler noget, som man ikke har lyst til, at ens partner opdager.

Når alt er godt

Utroskab sker ikke kun i parforhold, der halter. Mange oplever det også, selvom de beskriver deres forhold som trygt, kærligt og velfungerende. Men hvorfor? Fordi utroskab handler om mere end parforholdet.

Artiklen fortsætter under billedet...

Det kan handle om et behov for at mærke sig selv på en ny måde. At føle sig attraktiv igen. At genfinde sider af sig selv, man har mistet undervejs i hverdagen. Nogle beskriver det som en flugt fra rollen som mor, far, partner eller den, der altid er “den samme”. En måde at mærke frihed, ungdom, lyst eller spænding. Og for at dække følelsesmæssige behov, sår eller vaner.

Et spørgsmål om behov

Vi mennesker bærer alle på behov for at blive set, hørt og mødt. Når de behov ikke bliver dækket, kan vi begynde at søge dem andre steder - ikke altid fordi parforholdet er dårligt, men fordi vi måske ikke længere kan finde kontakten til de behov i os selv.

En partner kan give meget. Bekræftelse, nærhed, kærlighed. Men nogle gange opleves det stærkere at få det udefra - fra et blik, en samtale, en andens nysgerrighed. Ikke fordi det vi får derhjemme, er mindre værd, men fordi variationen vækker noget i os. For nogle bliver det en måde at spejle sig selv på igen.

Det er ikke en undskyldning, men en forklaring. Utroskab vokser frem af det, vi ikke får sat ord på - både i os selv og i relationen.

Skyld, skam og tavshed

Når utroskab bliver opdaget, er det som regel med stormvejr til følge. Skyld, skam, vrede og sorg vælter ind. Og netop derfor bliver samtalen så svær. Vi skammer os over, at vi havde et behov, vi ikke fik sagt højt. Vi skammer os over, at vi har svigtet. Og vi skammer os over, at vi måske længtes efter noget, vi ikke engang helt forstod selv.

Så vi tier - og i stilheden vokser afstanden.

At se på relationen - og sig selv

Utroskab kan blive et brud, men det kan også blive et spejl. Et spejl, der viser os de dele af forholdet, vi ikke længere tør se på: Hvor vi har lukket os, hvor vi ikke længere er nysgerrige, hvor vi har glemt at invitere hinanden tæt på.

Men det kan også blive et spejl ind i os selv: Hvad er det, jeg savner? Er det noget, jeg kan dele med min partner? Eller er det noget, jeg har brug for at finde i mig selv?

Når vi står ved siden af

For de fleste er utroskab en smerte, der ryster hele fundamentet. Og midt i den smerte, står der ofte venner, veninder og familie. Her kan det være fristende at reagere hurtigt - at råde, dømme eller insistere på, at man skal forlade den, der har svigtet.

Men kærlig støtte ligger sjældent i de stærke meninger. Den største hjælp er at være der, at lytte, uden at presse. At stille nysgerrige spørgsmål frem for at fastslå: "En gang utro, altid utro.” For ingen relationer er ens, og kun de involverede kan vide, hvad der giver mening at blive i - eller gå fra.

Når vi kan lægge vores egne refleksreaktioner til side, og i stedet møde den, der er ramt, med åbenhed, skaber vi et rum, hvor sorgen kan have plads, uden også at skulle rumme andres fordømmelse.

At finde modet

At tale om utroskab er at tale om sårbarhed, behov og mod. Det kræver mod at blive, og det kræver mod at gå. Det kræver mod at se på sig selv - og at række ud efter den, man elsker, også når det gør ondt. 

Men i netop det mod, ligger også muligheden for forandring. For intet er mere givende end at turde mærke, turde stå ved og turde vælge kærligheden igen - på ny, eller et andet sted.