Når du bliver valgt til byrådet, kan du få et stort ansvar og meget at se til ved at blive formand for et politisk udvalg. To nyvalgte formænd meddelte tidligt, at de så også ville i Folketinget.
Det virkede sådan lidt overvældende, at de ville påtage sig så meget. Og de blev da også bremset af deres parti, DF, hvor der så blev forklaret i avisen, at deres parti ikke ønskede dem i Folketinget. At være udvalgsformand i byrådet og så også være i Folketinget er jo også for meget. For useriøst og uoverkommeligt.
En lokal konservativ udvalgsformand vil så også i Folketinget, og han udtalte så, at han ved valg til Tinge ville stoppe som udvalgsformand. Det håber jeg så står til troende. Men alligevel undres man over, at man ikke brænder mere for sin fine post i byrådet.
Nu ser jeg så også, at Liberal Alliances udvalgsformand også stiller op til Folketinget. Kommer han så også med en udmelding om, at han ved valg til Tinge stopper som udvalgsformand? Man kan jo ikke klare begge store poster.
Hvorfor er det pludselig ikke godt nok at være valgt til byrådet og blive formand for et udvalg? Hvorfor handler det hele tiden om, at det hele bare er et springbræt til Folketinget? Det skærer mig i hjertet, at det kommunale hverv i byrådet for flere og flere ikke er godt nok. Det er bare et springbræt til at komme i Folketinget.
Per Sørensen (A),
Byrådsmedlem
