Fotograf: Per Skov Silbo, Næstved Firma Sport | Opdateret

Baglæns gang skal udfordre hjernen

Måske for første gang nogensinde kan man i Næstved gå til "baglæns-gang". I forbindelse med sit 75-års jubilæum inviterer Næstved Firma Sport til tre gratis formiddage med den nye aktivitet.

At gå baglæns kan virke uvant, men netop det er en del af idéen bag en ny aktivitet hos Næstved Firma Sport. Og det er måske endda tale om danmarkspremiere på ny motionsform.

Foreningen inviterer til tre gratis tirsdage fra 12. til 26. maj klokken 10.30 til 11.30, hvor deltagerne kan prøve kræfter med baglæns gang under ledelse af Inger Stelzig. Arrangementet foregår hos Næstved Firma Sport på Kasernevej 24.

Tilbuddet er en del af foreningens markering af 75-års jubilæet, og der kræves ingen tilmelding.

Ifølge Næstved Firma Sport stiller baglæns gang større krav til koncentration og balance end almindelig gang. Samtidig aktiveres muskler og led på en anden måde, blandt andet omkring knæ, lænd og core.

Foreningen henviser også til, at træningsformen kan give højere energiforbrug og øget kropsbevidsthed, fordi hjernen bliver udfordret til at arbejde uden for de vante bevægelsesmønstre.

Baglæns gang har i de senere år vundet frem inden for både fitness og fysioterapi, og hos Næstved Firma Sport håber man samtidig, at aktiviteten kan være med til at samle mennesker om en anderledes motionsform.

Alle er velkomne til at møde op, oplyser foreningen.

Det kan være svært at se, om deltagerne går forlæns eller baglæns på et billede. Foto: Per Skov Silbo/Næstved Firma Sport

Det kan være svært at se, om deltagerne går forlæns eller baglæns på et billede. Foto: Per Skov Silbo/Næstved Firma Sport