BADASS BRODERI…en fed workshop med snak og stik v/Broderist og forfatter Trine Runge Jessen.
Kom og sy skævt sammen!
Vi glæder os til, at Trine vil afholde broderiworkshop i Glumsø med fokus på crazy korssting, sjove motiver, fedt samvær og ro i skallen. Café Rejseladen og Loftværket samarbejder om invitationen af Trine, der fortæller:
- Alle kan være med – vigtigst er det, at man kan trække vejret ved egen hjælp og har nogenlunde styr på at kunne trække hænderne op af lommen…
Hvis du er ukronet korsstingskonge, kan der sagtens være et par tips og tricks, du kan få gavn af.
Vi kommer godt nok ikke omkring alle broderiets allerdybeste hemmeligheder, men der skulle gerne komme ild i nålen hos de fleste og med lidt alkohol ved siden af, går det hele!
Håndarbejde på promiller er faktuelt bare altid sjovere!
Der bliver masser af inspiration til, hvad broderi kan bruges til og snak om hvad et seriøst godt håndarbejde kan bidrage med af ro til nervebanerne!
Spisning, broderi-kit og snacks til bordene, pris kr. 130,-
Menu: Tarteletter (kun for arrangementets deltagere)
Drikkevarer købes i baren.