For første gang danser Verdensballetten i Næstved, når vi gæster den over 700 år gamle herregård Rønnebæksholm, der tidligere var hjem for digteren N.F.S. Grundtvig.
I dag fungerer den smukke hvide bygning som Kunsthal, omgivet af den naturskønne park, der også rummer kunstværker, lydkunst og særskilte kunsthaver.
I disse usædvanlige rammer præsenterer Verdensballetten ballet og klassisk musik og lader kunst, natur og historie smelte sammen under åben himmel.