Den lokalt forankrede virksomhed, Emerson, der er en del af Emerson Marine Solutions, følger trop med Cafe Oliver og Dan Group Alarm, der var de to første virksomheder, der blev nomineret til prisen.
Globalt har Emerson Marine Solutions cirka 600 ansatte, hvoraf de 230 er i Europa med langt hovedparten i Næstved og på deres kontor i Ry.
På hovedkontoret Åderupvej i Næstved sidder Jakob Nørr som Global CEO for virksomheden, og det var også ham, der fik overrakt nyheden om nomineringen.
Virksomheden har over en årrække tredoblet sin ordretilgang og omsætningen er også vokset markant. Den har et globalt udsyn med eksempelvis produktion og salg i Asien. Emerson Marine Solutions sælger automatiserede løsninger indenfor ballast, cargo og brændstof til den maritime industri, hvor kunderne er globale redere og værfter.
Blandt de ansatte, som består af et godt mix fordelt på alder, køn og anciennitet, er der medarbejdere der er tredje generation i virksomheden. For nylig fejrede den blandt andet 60 års jubilæum for en af deres ansatte, Hugo Hansen, i Næstved.
Næstved Erhvervspris drives af Næstved Erhvervsforening med Sydbank som partner.
Prisen uddeles til en lokal virksomhed i Næstved, som forinden er nomineret, derefter udvalgt af komitéen til finalen, hvor medlemmerne af Næstved Erhvervsforening, så kan stemme på den af de to finalister, som kommer gennem komitéens nåleøje af nominerede virksomheder.
