Bankospil
HUSK TILMELDING - Foreningens årlige bankospil.
Tag gerne venner og familie med. Medbring selv kaffe.
Vand, øl og vin kan købes.
Tilmelding:
Marianne Kjems: tlf. 23960396, mail: kjemsmarianne@gmail.com
Bente Jacobsen: tlf. 20109848, mail: plum@stofanet.dk
Giv kulturcentret en hånd med julepynten – så giver vi aftensmaden.
Traditionen tro vil Grønnegades Kaserne Kulturcenter pynte op til jul, hvor vores mange juletræer bliver pyntet med julekugler. Det er det vi har brug for din hjælp til.
Vi mødes i Historisk Hjørne, hvor vi skal pynte træerne. Som tak for hjælpen inviterer vi på varm mad, når vi er færdige.
Har du lyst til at pynte med? Så skriv til os på scavir@naestved.dk
Koncertforedrag om Pink Floyds guldalder 1970-83
Foredragskoncert med levende musik ved Thomas Ulrik Larsen om Pink Floyds rejse fra psykedelia til rock-realisme. Roger Waters’ sangtekster er i fokus.
Pink Floyd debuterede i flowerpower-året 1967, og en lovende karriere ventede de legesyge Cambridge-drenge. Gruppens ledestjerne og sangskriver, Syd Barrett, brændte hurtigt ud på grund af stofmisbrug og musikbranchens evige krav om hits. Men bandet overlevede til alles overraskelse tabet af både frontfigur og ildsjæl.
De følgende år var pakket med eksperimenter og forsøg på at genfinde melodien. Først da Pink Floyd i 1970 sagde farvel til psykedelia og stileksperimenter og begyndte at skrive sange med mennesker og deres relationer og følelser som tema, trådte kvartetten, og især den nye kaptajn, Roger Waters, i karakter. Teksterne blev vigtigere, og Waters’ sikre greb om pennen var det, der gjorde de kommende års Pink Floyd-udgivelser til koncept-album med substans.
Roger Waters skrev primært i genren klartekst (rocklyrik uden metaforer), men hele albummet ”Animals” (1977) var tekstmæssigt bygget op som en dyrefabel over konkurrencesamfundet. Waters’ udsyn, som både rummede det nihilistiske og det forsonende, blev på mange måde det manglende led mellem 60’ernes beatmusik og sen-70’ernes punk.
Mød Næstveds tidligere fodboldstjerne og landsholdsspiller Jesper Olsen, når han kortvarigt besøger Danmark for at dele anekdoter fra sit liv og karriere blandt storklubber og fodboldlegender.
En koncert med Twang er uforudsigelig. Koncerten er fyldt med humor og varme, når de tre musikere går på scenen og samles om deres fælles mikrofon. Twangs besætning med guitar, violin, banjo, kontrabas og trestemmig sang er måske nokessensen af den amerikanske folkemusik, men samtidig er trioen kendt for at blande stilarter og epoker sammen, med alt fra jazz til Appalachia-musik og violinbaserede hiphop beats.
Kom til en hyggelig aften, og test din viden om Premier League. Quizzen starter kl. 20 og Jasper Rits er aftenens quizmaster.
Der er præmier til 1.-2. og 3.-pladsen. Derudover har 1.-pladsen mulighed for at vinde en rejse til London og se en Premier League-kamp.
Hjalmer har taget den danske musikscene med storm med sin inderlige musik, præget af temaer om kærlighed, det at blive voksen samt dybe refleksioner herom. I efteråret 2026 tager Hjalmer landet rundt, og kommer blandt andet forbi Grønnegades Kaserne Kulturcenter og skaber intime og nære koncerter for et siddende publikum. Smukke aftener, hvor der også bliver plads til at høre historier om sangene og livet set fra den unge mands synspunkt.
Pauline fortryller med sit ærlige tekstunivers og sine sange, der rammer direkte i hjertekulen. En anerkendelse, der tydeligt ses hos de danske anmeldere.
GAFFA tildelte Paulines smukke debutalbum, Noget For Nogen, fem strålende stjerner med ordene: “Når vildt og voldsomt møder sart og skrøbeligt og skaber den perfekte, kuldegysfremkaldende balance.”
Byens bedste julefrokost på Kongebryg! Med Medley.
17.00 Kongebryg åbner
18.00 - 19.30 Kabyssen serverer ”Det store traditionelle julebord”
20.00 - 23.00 Medley Spiller Op Til Fest
MEDLEY er et af Vestsjællands mest populære festorkestre – og sådan har det været i 25 år. Siden 2001 har bandet turneret Danmark tyndt med et bredt repertoire, der indeholder noget for alle aldre og for de fleste ører og dansefødder: Fra Abba til Apacha og fra Bamse til Backstreet Boys. Vi er glade for nu også at kunne præsentere MEDLEY på Kongebryg, når det 6-mands store band går på scenen, med en sangerinde fra øverste hylde, Lotte Lisby, i front. Kom og hold julefrokost på Kongebryg – og gå amok på dansegulvet bagefter, når MEDLEY fyrer alle de store hits af.
Næstved og Omegn Racedueforening arrangerer racedueudstilling i Gl. Ridehus, Grønnegades Kaserne lørdag den 21. november kl. 14-17 og søndag den 22. november kl. 9–13.
Der er gratis entre.
Julemarkedet er lørdag 21. november kl. 10.00–15.00. Otte elever på STU Erhvervslinje og omkring 80 beskyttede medarbejdere fra Næstved Kommune fra både Provstegaarden, men også værksteder på Fabriksvej, har lavet boder, produceret varer, julepynt og gode gaveidéer – og glæder sig til at invitere indenfor.
Det er femte gang, Provstegaarden holder julemarked, og det er en dag, alle ser frem til med stor glæde og stolthed.
På Provstegaarden og dens værksteder på Fabriksvej bliver der savet, malet, hamret og bagt – alt sammen for at skabe en dag fyldt med julestemning, fællesskab og håndlavede produkter.
På dagen kan man bl.a. opleve:
Provstegaarden håber, I har lyst til at komme forbi og opleve, hvordan mennesker med særlige behov bidrager med både kreativitet og arbejdsglæde – og hvordan der sammen skabes en meningsfuld dag for både gæster og medarbejdere.
AC/DC UK er historien om inkarnerede fans, der besluttede sig for at lave verdens mest tro og gennemførte kopi af AC/DC - og slap afsted med det! Gang på gang er bandet kåret som det bedste AC/DC-tribute i Storbritannien og med mere end 500 koncerter i 35 forskellige lande, må AC/DC UK siges at være det primære tribute til de australske rocklegender på planeten! Det er tale om en knivskarp gengivelse af både lyd og udseende!