Oplevelser

BonBon-Land
Sjove forlystelser, skøre BonBon-dyr, lav-selv-slikkepinde og masser af sjove oplevelser. BonBon-Land i Holme-Olstrup byder på det hele og meget mere.

Gavnø Go-High
Syv forskellige baner står klar med sjove, spændende og udfordrende oplevelser, lige fra juniorbanens sjove og rekreative aktiviteter til højest i Gavnøs 150-årige trækroner.

Klatrecentralen
Et klatreunivers på Maglemølle, hvor der er plads til både børn og voksne. Det er en forhindringsbane, hvor der er forhindringer i alle højder og niveauer.

Kanotur på Susåen
Oplev en kanotur på Susåen. Sejl gennem smukt landskab, forbi historiske bygninger og hyggelige oaser, hvor en pause med en picnic-kurv i det grønne giver tid til leg og afslapning. Susåen strækker sig 87 km gennem Næstved, Faxe, Sorø og Ringsted kommuner.

Bowl’n’Fun
Udover bowling kan Bowl 'N' Fun tilbyde Escape Rooms, Skydesimulator, Happies legeland, minigolf  og Laser Hero. Hver fredag/lørdag er der feststemning med den super populære Bowlroom.

Den gamle Kaserne
Gardehusarregimentets Veteran Panser- og Køretøjsforening - stedet hvor man kan få stillet sin nysgerrighed for hvordan bl. a. en kampvogn ser ud indvendig, da alle køretøjer må røres og kravles på/i.

Holmegaard Værk
Der bliver drejet, pustet og knoklet i det levende glasværksted på nyåbnede Holmegaard Værk - Nordens levende museum for glas, keramik og design. Her forvandles glødende glasklumper til pastelfarvede champagneglas, kunstfærdige vaser og elegante skåle.

Næstved Automobilmuseum
3.400 m2 fyldt med 175 biler, 100 motorcykler og knallerter, landbrugsmaskiner, fly, værksteder og små forretninger fra 50'erne samt meget, meget mere..

Enø Minigolf
Lille, hyggelig minigolfbane beliggende i Karrebæksminde. Der er også mulighed for at spille bordfodbold, mega-skak og petanque.

Rundfart Friheden
M/S Friheden er et hyggeligt skib som ligger i Næstved havn.

Dansk Cykel & Knallert Museum
Danmarks største samling af Cykler og Knallerter samt Symaskiner. Samlingen er opbygget igennem de sidste 40 år af Dansk cykel museums venner og Sjællands Veteran Knallertklub og hvert år er der unikke nyheder at vise frem til de mange, der gæster museet.

ZOOPARK Næstved
I ZOOPARK kan du opleve farlige, sjove, og spændende dyr. Stå ansigt til ansigt med vores sjældne hvide tiger Elvis, oplev de sjove aber svinge sig rundt og se kæmpe kvælerslanger.