Fotograf: John Ringstrøm | Opdateret

15 timer med fællessang fløj afsted

Årets længste sang var for kort. Den måtte ifølge flere godt have varet endnu længere, for de mange publikummer var begejstret fra start til slut.

Det dagslange kultur-initiativ, der fandt sted i den ikoniske Apotekergården for fjerde år i træk, er sat i verden af Ulla Britt Simonsen og Hanne Heunicke, og selv om de stod op og gjorde sig klar til sangdagen kl. 05.30 og først kunne forlade gården ved 23-tiden torsdag aften, var de trætte smil brede.

- Jeg er så imponeret over så stor opbakning, vi har fået fra hele byen. Vi behøver ikke at overtale nogen til at hjælpe os, folk tilbyder det nærmest. Det er den mest hjælpsomme by, vi bor i, siger Hanne Heunicke, som sammen med Ulla Britt og de sidste gæster sluttede af med ”I skovens dybe, stille ro”.

Artiklen fortsætter under billedet...

Initiativtagerne til Årets Længste Sang, Ulla Britt Simonsen (t.v.) og Hanne Heunicke, var beærede over den store opbakning. Foto: John Ringstrøm
Initiativtagerne til Årets Længste Sang, Ulla Britt Simonsen (t.v.) og Hanne Heunicke, var beærede over den store opbakning. Foto: John Ringstrøm

- Til sidst kom First Choice-koret lige flyvende fra en øveaften og ind på tilskuerrækkerne og sang med, siger Heunicke.

MC var sindssyg god

Dagen startede klokken 7 med ”Den signede dag”, og så var der ellers fællessang som perler på en snor. Fra børnehave- og skolebørnene om formiddagen over boghandler Søren Langes præsentation af sange og anekdoter om eftermiddagen til Præstø-troubadouren M.C. Hansens fremragende blanding af eget, underfundige tekst-/musikunivers og udvalgte fra Højskolesangbogen som sidste aftenindslag ”udefra” på scenen.

- M.C. kan vi godt lige fremhæve. Han har en sindssyg god sceneoptræden. Vi betaler ikke folk, men ham har vi givet en hyre, for han er artist. Vi vil jo også gerne vise noget, der ikke kun binder byen sammen men hele området, konstaterer Hanne Heunicke, mens M.C. Hansen selv var imponeret over lokationen.

Artiklen fortsætter under billedet...

M.C. Hansen tryllebandt publikum med sine musikalske fortællinger og anekdoter. Foto: John Ringstrøm
M.C. Hansen tryllebandt publikum med sine musikalske fortællinger og anekdoter. Foto: John Ringstrøm

- Jeg har aldrig prøvet sådan et sted før med fællessang. Der burde jo være noget herinde hele tiden, for der er så smukt, siger M.C. – som står for Mads Christen – Hansen om Løve Apotekets gård.

Han blev flot akkompagneret af Skt. Jørgens Kirkes organist, Alexander Bak-Hansen, og fik god korhjælp af både Ulla Britt Simonsen og de mange gæster.

- At synge så mange sammen er megafedt. Det er ligesom at være højskoleelev igen, siger M.C. Hansen, som havde det fint med at blande egne numre med nogle fra bogen.

- Noget af det, jeg har kigget mest på, er Højskolesangbogen, så det føles naturligt. Jeg prøver at skrive mig ind i den tradition. Det har været en del af min opvækst. Når man selv finder på en melodi, er det tit noget, der er inspireret herfra, siger Hansen, der i 2017 fik prisen Årets Sangskriver ved Danish Music Award Folk.

Svært at vælge numre

For boghandler Søren Lange er det en uvant situation at stå på en scene. Han var glad for, at han kun skulle udvælge numre – og ikke synge dem.

Artiklen fortsætter under billedet...

Boghandler Søren Lange på scenen med pianist Martin Valsted. Foto: John Ringstrøm
Boghandler Søren Lange på scenen med pianist Martin Valsted. Foto: John Ringstrøm

- De kom til butikken og spurgte mig, og første gang var jeg ikke helt hooked på det. Men jeg jo skal bakke op om sådan noget, og vi elsker sang og musik derhjemme, selv om jeg slet ikke kan synge. Så da min kone og jeg bladrede Højskolesangbogen igennem, blev vi enige om, at det var en god idé, siger Lange, der havde svært ved at vælge numre.

- Der var nogle stykker, bl.a. En regnvejrsdag i november og Ida’s sommervise, som skulle med, og så lidt fra nogle forfattere, fortæller byens boghandler, som fandt det noget anderledes at gå på scenen i forhold til at stå bag disken i butikken.

- Da jeg først kunne mærke, at jeg havde publikum ”med mig”, gik det faktisk fint, siger han med et grin.