Best of Bowie er tilbage i Næstved efter mange års succesfuld turnévirksomhed med hyldestkoncerter til den legendariske David Bowie. Gennem årene har bandet spillet på nogle af landets største scener, herunder Smukfest, Amager Bio, Viften og Train, ligesom de har gæstet adskillige festivaler og en lang række af Danmarks hyggelige spillesteder.
I 2018 gæstede de også Vershuset, hvor de leverede en stor koncertoplevelse for de mange Bowie-fans fra Næstved og omegn.