En indbydende lys facade og et mørkt tag tager imod jer ved denne villa i Dyves Bro, hvor I får en smuk udsigt over vandet i Karrebæk Fjord. Ejendommen præsenterer sig med et gennemført udtryk fra inderst til yderst, og hertil kommer den dejlige have, hvor en kæmpe terrasse med pool stjæler opmærksomheden.
Beliggenheden forener de naturskønne omgivelser og det imponerende panorama over vand og grønne landskaber med nem adgang til hverdagens faste indslag. I kommer til at bo fredeligt, men stadig så tæt på Næstved, at det bliver en smal sag at få dagligdagen til at gå op. Det charmerende, maritime miljø ved Karrebæksminde er heller ikke længere væk, end at I kan lege turister i eget nabolag på de varmeste sommerdage.
Førstehåndsindtrykket er godt. Arkitekturen er enkel og ren, og indendøre er indretningen tilrettelagt, så netop udsigten er i højsædet. Derfor er det store alrum og det lækre køkken placeret på førstesalen. Det er et samlingspunkt, hvor madlavning og ophold falder naturligt sammen, mens markante ovenlysvinduer og brede glaspartier trækker dagslyset og vandudsigten ind i rummet. Opholdsrummet fortsætter ud på en stor, hævede terrasse.
Førstesalen rummer derudover et badeværelse, og i stueplan råder I videre over endnu en stue, tre værelser samt et badeværelse og et praktisk bryggers. Hele vejen gennem huset finder I en rød tråd i materialevalget og et dejligt lysindfald.
Haven indbyder til afslapning. Den store træterrasse bliver en væsentlig del af oplevelsen hele sommerperioden, og når solen står højt, er det skønt at springe i poolen. Den grønne del af haven er også velanlagt, og så er den både køn og nem at passe.
Fjordbakken 50
- Boligareal:226 m²
- Stue/Værelser:2/3
- Plan:2 plan
- Bygget/Ombygget:1969/2004
- Grundstørrelse:800 m²
- Energimærke:C
- Pris: 6.800.000 kroner
