Ikea poserne og kufferterne er pakket. Værelserne tømt. De sidste kram er givet. Der er grint, sunget, danset og fældet flere tårer, end de fleste havde forestillet sig. Det er ikke for ingenting, at dagen kaldes “Store Tudedag.”
For et efterskoleår er meget mere end skole. Det er et år, hvor unge mennesker finder ud af, hvem de er. Hvor de prøver grænser af, bliver mere selvstændige og opdager, at de kan meget mere, end de selv troede.
Jeg har oplevet det på nærmeste hold. Først med min datter som gik på Spir Efterskole. Hun kom hjem med nye venner, større mod på livet og en tro på sig selv, som ingen bog kunne have lært hende. Sidste år afsluttede min søn sit år på EVN Efterskole. Også han voksede. Ikke bare i højde, men som menneske. Han fik oplevelser, venskaber og minder, som vil følge ham resten af livet.
Som forælder er det en mærkelig følelse. Man sender sit barn afsted med en blanding af stolthed og bekymring. Og et år senere står der et ungt menneske foran én, som stadig er ens barn, men som samtidig er blevet lidt mere sig selv. Det er smukt. Og så kommer tomheden.
For de unge er det en slags blues-periode. Pludselig er de mennesker, de har været sammen med døgnet rundt i et helt år, spredt over hele landet. Den hverdag, der føltes så naturlig, findes ikke længere. Stilheden kan føles larmende, og savnet er helt ægte.
Måske skal vi voksne huske, at det ikke “bare” er en skole, de siger farvel til. De siger farvel til et fællesskab, hvor de blev set. Til lærere, som troede på dem. Til venner, som kendte dem på godt og ondt og de lavede natterend med. Til et år, der for mange bliver et af livets vigtigste.
Heldigvis er afskeder også et tegn på, at noget har været værd at savne.
Så til alle Jer unge, der sidder med røde øjne og telefonen fuld af billeder: Det bliver lettere. Venskaberne kan godt holde, selv om hverdagen ændrer sig. Og minderne tager ingen fra Jer.
Og til alle de efterskoler, lærere og medarbejdere, der hvert år er med til at forme vores unge mennesker: Tak. I giver dem meget mere end undervisning. I giver dem vinger.
Og til sidst en lille tanke til forældre. De næste uger er ikke kun en ferie. For mange unge er det en overgang fyldt med savn, tomhed og en hverdag, der pludselig ser helt anderledes ud. Giv dem lidt luft. Sænk forventningerne for en stund. Lad dem lande. Det er helt okay, hvis de er lidt stille, lidt triste eller bare har brug for at kigge billeder igennem og skrive med vennerne en ekstra gang. Store forandringer tager tid at vænne sig til, også når de er gode. Med lidt tålmodighed, kærlighed og plads finder hverdagen stille og roligt sin rytme igen.
AI-genereret: Pernille Sten
