Svaret er egentlig ret enkelt: Fordi værdier kun har betydning, hvis vi tør stå ved dem. Det være sig i folkeskolen, på en institution, en SFO, en arena, et musiksted eller et sted med kunst og kunstformidling. Om det er kommunalt eller privat spiller ingen rolle.
Men det betyder ikke, at vi skal bestemme alting for alle. Tværtimod. Og bare for en god ordens skyld: Jeg taler ikke om overenskomster, arbejdstidsregler eller de rettigheder, som er aftalt mellem arbejdsmarkedets parter. De skal naturligvis respekteres.
Det, jeg taler om, er værdier. Om hvordan vi møder hinanden som mennesker. Om respekt, tillid, mangfoldighed, ordentlighed og friheden til at være den, man er. Det er værdier, jeg mener skal have plads – uden at vi behøver at regulere enhver situation ned i mindste detalje.
Hvad mener du så, Joakim?
Jeg mener, at der skal være plads til sund fornuft, dialog og et lokalt råderum. Om det handler om at markere Pride med et regnbueflag, vise støtte til Grønland, arrangere en velgørende basar eller skabe andre fællesskaber, der udspringer af lokale ønsker og værdier, bør der være mulighed for at tænke kreativt og mangfoldigt.
Ikke alt behøver at blive bestemt centralt. Nogle gange er tillid, ansvar og frihed til at finde de rigtige løsninger lokalt det stærkeste fundament for et levende fællesskab.
Jeg tror på, at der skal være plads til faglighed, sund fornuft og ledelsesret. Ikke alt behøver at blive reguleret eller styret i mindste detalje. Der skal også være tillid til, at mennesker kan træffe gode beslutninger tæt på opgaven.
Derfor holder jeg fast, når jeg mener, noget er vigtigt. Ikke fordi jeg vil bestemme over andre, men fordi jeg tror på, at nogle principper er værd at stå op for – samtidig med at vi giver plads til frihed, ansvar og lokale løsninger.
Og med de ord vil jeg blot ønske jer alle en rigtig god sommer. Her har den sidste uge stået på Vilde Vulkaner. Og den næste uge Sommer til søs på Agape. Før familien og jeg drager mod Skagen i august sammen på “rigtig” ferie.
Pas på jer selv, nyd de små øjeblikke, og kom hjem med ny energi, gode grin og minder, der varer lidt længere end sommeren selv.
Joakim Rex Blankschøn. Foto: Privat
