Vi bør derfor genstarte debatten om vores madvaner. Ikke med løftede pegefingre og dårlig samvittighed som hovedret, men med sund fornuft.
For mig handler det ikke om at tvinge nogen til at leve af kikærter og persille. Det handler om at gøre det lettere, billigere og mere naturligt at vælge sundere og en mere planterigt kost til hverdagen. Og ja, det betyder også lidt mindre kød.
Det er ikke et angreb på frikadellefriheden. Den skal nok overleve. Men hvis vi spiser lidt mindre kød, kan vi også stille højere krav til det kød, vi faktisk spiser. Det er bedre for klimaet, og det er bedre for dyrevelfærden.
Særligt når vi taler om børn og unge, giver det mening at sætte ind. Vaner grundlægges tidligt. Hvis børn lærer at spise mere grønt, flere bælgfrugter og generelt mere planterigt, tager de det med sig videre i livet. Det er forebyggelse, længe før sundhedsvæsenet bliver involveret.
Omvendt skal vi bruge almindelig menneskelig fornuft. Overfor borgere i den sidste fase af livet, her skal måltider også handle om genkendelighed, appetit, tryghed og livskvalitet. Her skal vi ikke moralisere over sovsen.
Men som kommune bør vi turde stille spørgsmålet: Har vi råd til at lade være?
En sundere befolkning kan på sigt betyde færre livsstilssygdomme, mindre pres på sundhedsvæsenet og færre udgifter for kommunekassen. Det er ikke kun godt for den enkelte. Det er også klog økonomisk politik.
Så nej, fedmeepidemien er nok ikke aflyst. Desværre. Men billigere frugt og grønt kan være en god anledning til at gøre det sunde valg lettere.
Og det er faktisk en politisk retning, der er værd at bide mærke i.
Mikkel Lerrin Schannong
Byrådsmedlem, SF
Mikkel Lerrin Schannong. Foto: Privat
