Der er ikke meget Hans Christian Varnæs over Lars Jørgensen, men skulle de to herrer fra henholdsvis tv-verdenen og den virkelige verden have noget til fælles, må det være, at de begge altid er yderst velklædt og velfriseret og begge er bankdirektører i et lokalsamfund.
Og netop derfor har nutidens Jørgensen for efterhånden flere år siden fået kælenavnet ”Varnæs” af sine herreklub-medlemmer, og så ellers ikke yderligere sammenligninger mellem Korsbæk og Næstved.
Som Varnæs er Lars Jørgensen også en karismatisk og synlig figur. Han blander sig i Næstveds erhvervsliv, har haft en bemærkelsesværdig karriere, der spænder over flere årtier og forskellige roller, og han gør en dyd ud af at holde sig i form.
En Arv fra Faderen
Bankverdenen har dog altid stået ham nær. Tidligt bevægede han sig ind i den inspireret af sin far, der var en del af bestyrelsen i Næstved Diskontobank. Som 15-årig fik Jørgensen Junior sit første feriejob i banken.
- Jeg startede i postafdelingen. Jeg sorterede breve, bar rundt på pengeposer og kørte ud med kontanter, når jeg fik kørekort. En dag fik jeg stukket 300.000 kroner i hånden og blev sendt afsted. Jeg afleverede pengene og var hurtigt tilbage – men så fik jeg skældud, fordi jeg var kommet alt for hurtigt. De andre plejede jo at tage en tur på stranden på vejen, fortæller han grinende.
Efter fem somre som ferieløs blev han elev i banken.
Artiklen fortsætter under billedet...
- Jeg søgte faktisk aldrig stillingen. Banken ringede selv og sagde: ”Jamen Lars, du er jo allerede ansat”. Og så blev jeg det, husker han.
En karriere bygget på tillid
Lars Jørgensen arbejdede sig gennem årene op gennem forskellige filialer i Diskontobanken - fra filialchef på Slagelsevej, til souschef i hovedkontoret og videre til at åbne afdelingen i Køge. Senere fik han ansvaret for hele bankens erhvervsområde.
- Jeg har været privilegeret af at have mennesker omkring mig, som troede på, at jeg kunne mere, end jeg selv troede. De sagde: ”Nu skal du det, Lars” - og så gjorde jeg det. Uden dem havde jeg ikke stået her i dag.
Da Diskontobanken lukkede for snart 12 år siden, tog han en tænkepause på 7,5 måned.
- Jeg var faktisk tæt på at droppe bankverdenen helt. Men så fandt jeg ud af, at tre ting er uundværlige for mig: at arbejde med mennesker, at kunne give noget tilbage – og at dyrke min sport på et vist niveau. Så pengene og storbyen valgte jeg fra. Jeg ville hellere blive i det lokale, siger han, der aldrig for alvor overvejede at hoppe ind i familiens VVS-firma, som brødrene Erik og Peter i dag kører videre som femte generation.
En Global Perspektiv
Et afgørende vendepunkt i Lars Jørgensens liv blev et år som udvekslingsstudent i Californien.
- Jeg lærte dér, at man ikke skal være bange for at tale med fremmede. Jeg havde et fag, der hed Beginner’s Speech, og pludselig stod jeg som 17-18-årig og holdt foredrag for Rotary og Lions Club. Jeg opdagede, at uanset om du er blå, gul, sort eller hvid – så er vi bare mennesker. Det tog al ungdommelig skepsis væk, og det har fulgt mig lige siden, siger han.
For præcis 11 år siden startede han så i Møns Bank, og det var som at begynde forfra, erindrer han.
- Jeg startede som direktør på en ”blank mark”. Vi var otte medarbejdere, da vi åbnede – tre fra den gamle organisation og fire helt nye. I dag er vi 14. Det har været fantastisk at se afdelingen vokse. Og jeg elsker spændingsfeltet mellem unge medarbejdere, der udfordrer os, og de erfarne, der kan give noget videre. Det er dér, udviklingen sker, mener han, der også spiller en central rolle i Næstved Erhverv og været med til at stifte et nyt frivilligt erhvervslederenetværk, hvor lokale ledere fungerer som mentorer for unge uden job eller uddannelse.
- Vi har 700 unge i Næstved mellem 18 og 29 år, der står udenfor. Hvis vi kan hjælpe bare nogle af dem videre, så er det hele arbejdet værd. Jeg tror på, at hvis du giver noget til andre, så får du noget igen på et tidspunkt – men du skal gøre det af én grund: fordi du vil være et ordentligt menneske, konstaterer han.
Sporten, vinen og livet ved siden af
Når arbejdet er slut, hopper Lars Jørgensen på cyklen. Først var det fodbold, siden løb – og nu er mountainbike blevet passionen.
- Jeg hader at tabe. Jeg gider kun gøre noget, hvis jeg kan blive god til det. Og så er det fantastisk at presse sig selv – og opleve naturen på samme tid, siger han.
Et andet hjertebarn er vin. Som formand for Næstved Vinklub dyrker han sammen med 23 andre medlemmer passionen.
- Jeg har smagt over 1300 forskellige vine. Og ja, man bliver vinsnob på et tidspunkt – men det er jo bare en del af rejsen," siger han med et smil.
Familien og livsrådet
Bag direktørtitlen er han kæreste med Pauline og far til to døtre - Camilla på 30, bosat i London, og Katrine på 26 bor i Valby.
- Jeg har været heldig. Det vigtigste råd, jeg fik som ung, var fra en gammel amerikaner i Californien: ”Brug aldrig tid på ting, du ikke kan ændre”. Det råd har jeg levet efter, siden jeg var 25. Jeg skruer bare på min egen ”pyt-knap”, når tingene ikke er til at ændre. Til gengæld bruger jeg energi på dét, jeg faktisk kan påvirke. Og så omgiver jeg mig med mennesker, der vil mig det godt. Det er det hele værd, konstaterer mandagens fødselar, der ikke havde set sig selv i den nuværende rolle, hvis han stod som 25-årig og kiggede 35 år frem.
- Jeg har faktisk aldrig haft ambitioner på egne vegne. Jeg er en holdspiller, selv om jeg godt kan lide ego-sport. Men jeg har altid nydt, at det er holdet, der vinder og taber sammen. Sådan er det også i banken. Uden mine dygtige medarbejdere, havde vi jo aldrig haft den succes, som vi har, pointerer han.
Lars Jørgensen holder reception fredag 22. august kl. 14 i Næstved Bryghus’ lokaler på Fabriksvej.
