Projekt 900 er gået sammen med INDIVID om at skabe en hyggelig og aktiv søndag formiddag, hvor vi samler ind til Make-A-Wish Danmark.*
Tag vennerne og familien med på en gå- eller løbetur den 15. juni med start klokken 9 i INDIVID, Jernbanegade 2F, Næstved.
Her starter vi med at høre om Emily og hendes vilde Projekt 900, hvor hun skal løbe fra Skagen til København for at samle penge ind til Make-A-Wish Danmark.** Derefter varmer vi sammen op.
Løberuten og familieruten går derefter ned mod Rådmandshaven og starter - gåruten starter fra INDIVID.
Løberute: 8 km
Gårute: 5 km
Familierute (kan både gå og løbes): 4 km
Alle børn kan efter endt tur få et diplom for deltagelse hos INDIVID.
Du tilmelder dig ruterne via billetto.dk, hvor du også har mulighed for at donere et valgfrit beløb til Make-A-Wish Danmark.
Fra fredag den 13. juni til søndag den 15. klokken 10:45 har alle der kommer forbi INDIVID mulighed for at købe lodder og dermed være med i lodtrækningen om fede præmier, som er sponsoreret til anledningen. Købet for lodderne går også til Make-A-Wish Danmark. Vinderne af præmierne bliver opråbt klokken 11:00 ved INDIVID søndag - man skal være til stede på dagen for at vinde.
Vi glæder os til en hyggelig dag med jer i den gode sags tjeneste.
*Make-A-Wish Danmark opfylder ønsker for alvorligt syge børn og unge mellem 3-18 år i en tid hvor et ønske gør en mærkbar forskel. Læs mere her: www.makeawish.dk
**Al donation går ubeskåret til Make-A-Wish Danmark via Emilys Projekt900. Læs mere her: www.projekt900.dk