Kender du følelsen af, at nogle mennesker aldrig vil forstå dig, uanset hvor klart du udtrykker dig? Har du prøvet at sidde til et møde og føle, at du er det eneste normale menneske i rummet? At alle andre omkring dig er rablende tossede og taler helt forbi hinanden?
OMGIVET AF IDIOTER er baseret på den internationale bestseller af samme navn. I Folketeatrets teaterversion er det en vaskeægte arbejdspladskomedie, der stiller skarpt på al det besvær, vi har med at kommunikere og forstå hinanden. Her bliver bogens fire personlighedstyper levendegjort i en dysfunktionel personaleafdeling med temmelig lav arbejdsmoral.