Christina Sander og Nina Claire tager dig med på en hylende morsom og bundærlig rutsjebanetur gennem kvinders liv - helt fra nyfødt-stadiet, hvor vi første gang bliver pakket ind i lyserødt, over barndommen hvor vi bliver bedt om at smile og samle benene, til voksenlivet hvor vi statistisk tjener mindre, ejer mindre og bruger markant mere tid på at rydde op efter andre.