Fotograf: Willmedia | Opdateret

Willmedia står bag film om Børsen-brand

Produktionsselskabet Willmedia fra Næstved står bag en dokumentarisk film om værdiredningen efter branden i Børsen. Filmen giver et sjældent indblik i arbejdet med at sikre kulturhistoriske værdier fra den ikoniske bygning.

Det Næstved-baserede produktionsselskab Willmedia har produceret en dokumentarisk casefilm om arbejdet efter branden i Børsen i København. Filmen er lavet i samarbejde med den internationale skadehåndteringsvirksomhed Polygon og skildrer indsatsen for at redde kulturhistoriske værdier fra den historiske bygning.

Artiklen fortsætter under billedet...

William Hansen i gul vest igang med optagelserne til dokumentaren. Foto: Willmedia

Willmedia er i gang med optagelserne til dokumentaren. Foto: Willmedia

Dokumentaren giver et indblik i det omfattende arbejde, der blev sat i gang både under og efter branden, der opstod om morgenen 16. april 2024. Alle genstande og byggematerialer blev sikret og registreret som led i den efterfølgende genopbygning.

– Vi er stolte over at være blevet betroet opgaven med at fortælle denne historie. Som virksomhed er det en stor ære at være med til at dokumentere et så vigtigt kapitel i dansk kulturarv, siger William Hansen fra Willmedia.

Artiklen fortsætter under billedet...

William Hansen. Foto: Privat

William Hansen. Foto: Privat

I filmen følger man blandt andet arbejdet med systematisk at registrere og dokumentere materialer fra bygningen. Selv enkelte brædder og mursten bliver talt og nummereret for at sikre en præcis kortlægning af, hvad der kan indgå i genopbygningen.

Hos Polygon understreger storskadeleder for løsøre Mads Westerling betydningen af indsatsen.

Artiklen fortsætter under billedet...

Mads Westerling fra Polygon var på en historisk opgave. Screenshot fra filmen

Mads Westerling fra Polygon var på en historisk opgave. Screenshot fra filmen

– Det her er ikke bare en bygning, det er Danmarks historie og det forpligter, siger han.

Filmen viser både de praktiske og menneskelige sider af redningsarbejdet og fungerer samtidig som en anerkendelse af de mange mennesker, der arbejdede intenst for at redde så meget som muligt fra den historiske børsbygning.

Willmedia's team med William Hansen og de to andre med Næstved-rødder, Mathias Wind og Jens Enegaard, brugte en hel dag i august 2024 med en grundig gennemgang af området og optagelser i den brændte bygning. Otte måneder senere var filmen færdigproduceret.

– For os som lokalt videoproduktionsselskab fra Næstved har det været en særlig opgave at få lov til at dokumentere en indsats omkring en af Danmarks mest ikoniske bygninger, siger William Hansen.

Udsigten til Christiansborg fra en fuldstændig ødelagt tagetage. Foto: Willmedia

Udsigten til Christiansborg fra en fuldstændig ødelagt tagetage. Foto: Willmedia

Relaterede links