Klokken 12.38 søndag middag har du mulighed for at sige og vinke farvel til de danske F16-kamp, når de flyver ind over Næstved.
De er taget afsted fra Flyvestation Skydstrup og kommer derfor nordfra med kurs mod Vordingborg.
De mange fly har været i tjeneste de seneste 46 år og har blandt andet været på togter i Serbien, Afghanistan, Syrien, Irak, Libyen, Island, Grønland, Litauen og Estland.
De gamle fly udfases nu, men de er i så god en stand, at de får liv andetsteds, lyder det fra Forsvaret. I stedet har Forsvaret løbende erstattet flyene med F35-fly.
En del af flyene er sammen med en masse reservedele og uddannelse af både piloter og jordpersonel blevet doneret til Ukraines kamp for frihed. De resterende fly er blevet solgt til Argentina, som modtog de første fly i december 2025.
