Det er fjerde år i træk, at de to ildsjæle og kulturelskere, Hanne Heunicke og Ulla Britt Simonsen, arrangerer ”Årets længste sang”, som er en hyldest til den danske sangskat med udgangspunkt i Højskolesangbogen.
Som altid, når arrangementet løber af stablen i den intime, historiske apotekergård bag Axeltorv, bliver vejret fremragende torsdag 19. juni, og de to værter glæder sig som vanvittige til at se det hele blive eksekveret.
- Vi har inviteret nye mennesker ind og har syv forskellige pianister på, blandt andre organister fra byens kirker og musikskolelærere og det er en kæmpe hjælp, fortæller de to i kor, mens de kører drikkevarer til åstedet.
Arrangementet er gratis og åbent for alle. Der vil være 100 lånesangbøger til fri afbenyttelse, og meningen er, at alle meget gerne må synge med – både dem på scenen og tilskuerne.
- Der ryger 230 sange gennem tangenterne, så pianisterne har lidt at holde styr på. De har hver 24 numre på to timer. Vi har tjekket programmet af og og kommunikeret rundt til de enkelte pianister, hvilke numre der skal synges, siger Hanne Heunicke.
Hver vært har 45 minutter
Det nye i forhold til de øvrige år er, at der er inviteret værter ind, som hver må bestemme, hvad der skal synges.
- Det har krævet noget sorteringsarbejde af os, for der skal helst ikke gentages for mange numre. Hver vært har 45 minutter og de har så valgt sangene hjemmefra, siger Ulla Britt Simonsen.
Artiklen fortsætter under billedet...

De udvalgte værter er ikke nødvendigvis sangere, men skal blot vælge numre.
- Værterne er folk, man kender fra byen. Blandt andre forfatteren Anna Holm og rapperen MC Emil, der også er historie-/dansklærer på gymnasiet. Men også hele byens boghandler Søren Lange, som vi har måttet bruge lidt tid på at overtale, siger Hanne Heunicke med et smil.
Dagen starter med, at der bliver sunget ”Den signede dag” kl. 7, og derefter åbner Borgmester Carsten Rasmussen arrangementet.
En drøm om samfundshjulet
I løbet af morgenen/formiddag kommer skoler og børnehaver forbi, mens singer-/songwriteren fra Præstø MC Hansen kommer kl. 20.35 med udvalgte sange plus nogle af hans egne.
Kl. 21.55 slutter dagen så med, at alle synger ”I skovens dybe, stille ro”.
- Vi glæder os helt vildt. Hele formålet er at få belyst, hvilke mennesker der bor i Næstved, og de fleste laver altså nogle spændende ting. Vores drøm er, at vi vil vise hele samfundet med renovationsarbejdere om morgenen og bartendere om aftenen. Men den drøm må blive en anden gang, siger de to arrangører i kor.
Programmet torsdag 19. juni
Kl. 7.00-7.05: Godmorgen, vi synger Den signede dag
ΚΙ. 7.05-7.45: Åbning ved Borgmester Carsten Rasmussen
KI. 7.45-8.15: Sangønsker fra gården
KI. 8.20-8.55: Vor Frue Skole
ΚΙ. 9.00-9.30: Sct. Jørgens skole, 2. årgang
ΚΙ. 9.30-10.00: Børnehaverne Frit 16 - "Omkørsel", "Naturbussen", "Troldeslottet"
ΚΙ. 10.00-10.30: Rønnebæk skoles skolekor
ΚΙ. 10.30-11.00: Børnehaverne Humlebien, Pilegården og Børnehaven Birkehegnet
KI. 11.00-11.45: Ellebækskolen
ΚΙ. 12.00-12.50: Morgen sangere - Sct. Mortens Kirke
Kl. 13.00-13.40: Søren Lange-Boghandler
ΚΙ. 13.50-14.30: Kulturformidlere - Næstved Bibliotek
ΚΙ. 14.40-15.15: Klaus Eusebius - Næstved Søjler
ΚΙ. 15.20-16.00: Kompagni 47
ΚΙ. 16.10-16.50: Elias Solnør og Asger Falgren - unge musiktalenter
ΚΙ. 16.50-17.30: Astrid Kaptajn og elever - Næstved Musikskole
KI. 17.40-18.15: Anne Holm Christensen - Ordlyd kultursalon
KI. 18.20-19.00: Jens Ulrik Simonsen & Morten Brorson Riis - Bossa Næstved
ΚΙ. 19,10-19.45: Emil Mortensen - rapper
ΚΙ. 19.50-20.30: Kenneth Retslov - Idrætshøjskolen Bosei
ΚΙ. 20.35-21.20: MC Hansen - singer-/songwriter
KI. 21.25-21.55: Hanne og Ulla Britt-arrangører af Årets længste Sang
KI. 21.55-22.00: Farvel og tak for i år, vi synger I skovens dybe, stille ro