Coach Magnus Spottog kunne konstatere, at Tomas Koldas, Charlie Carlsson, David Bjørkryd og Jacob Petersen leverede det, de skulle.
Hørning kom dog bedst fra start og vandt de to første opgør mod henholdsvis Charlie Carlsson og Jacob Petersen. Men sydsjællænderne lod sig ikke slå og svarede stort igen ved at vinde de efterfølgende fem kampe.
Den samlede sejr på 5-2 ser komfortabel ud, men kampen var langt tættere, end cifrene antyder. Blandt andet var David Björkryd ude i fem sæt mod Mathias Larsen, men Næstveds svensker holdt nerverne i ro og kunne med sin sejr lukke kampen.
Med tre runder tilbage af grundspil 2 er Næstved Bordtennis nu kun ét enkelt point fra at sikre sig en plads i semifinalerne.
Næste opgave er 15. marts, hvor sydsjællænderne på udebane møder Herlev.
