Fotograf: John Ringstrøm | Opdateret

Stenlængepark er klar til byggestart

Byggetilladelsen var kun lige landet, da Maycon A/S torsdag kunne byde velkommen til første spadestik i Næstveds nye bydel, Stenlængepark.

Der var kun gået ét sekund, fra det første spadestik var sat i jorden, til de første to medarbejdere gik rundt på grunden på Stenlængegårdens Kvarter 4 og målte af.

For både bygherre Maycon A/S, totalentreprenør De Fries & Mejdahl samt EDC Poul Erik Bech Næstved vil hurtigst muligt i gang med at opføre de nye boliger.

59 nye boliger udgør første etape af det nye boligkvarter, og derefter følger etape to og tre.

Artiklen fortsætter under billedet...

Bjarne Mayland (t.v.) lytter interesseret til, hvad Thomas Pedersen fra EDC har at sige. Foto: John Ringstrøm

Bjarne Mayland (t.v.) lytter interesseret til, hvad Thomas Pedersen fra EDC har at sige. Foto: John Ringstrøm

- Vi har allerede udlejet 31 af de 59 i første etape. Det er rigtig fint, eftersom vi kun kan vise dem en tegning af projektet. Men vi har kunne fremvise lignende projekter i Ringsted og Haslev, og det har givet en god rettesnor, siger Thomas Pedersen fra EDC, der står for udlejningen.

Prisen for en to-værelses lejlighed starter på 9000 kroner og en penthouse kan du få for 13-14.000 kroner. Men så følger også en fantastisk tagterrasse i tredje eller fjerde sals højde.

Artiklen fortsætter under billedet...

Anders Mayland, Kenneth Sørensen og Bo Mejdahl tager de første spadestik. Foto: John Ringstrøm

Anders Mayland, Kenneth Sørensen og Bo Mejdahl tager de første spadestik. Foto: John Ringstrøm

- Det betyder meget for os at være med i udviklingen af et nyt boligområde i Næstved. Men nu skal vi først i gang med at tage jordprøver, afrømme mulden og finde ud af, hvad der kan genbruges, grave af og få landmålerne til at markere byggegrupperne, siger Bo Mejdahl fra det fynske entreprenør-firma De Fries & Mejdahl.

De to ejere, Thomas De Fries og Bo Mejdahl, er dog ”næsten” lokale, da de oprindelig stammer fra Skælskør.

Artiklen fortsætter under billedet...

Kenneth Sørensen og Bjarne Mayland udveklser erfaringer om byggegrunde. Foto: John Ringstrøm

Kenneth Sørensen og Bjarne Mayland udveklser erfaringer om byggegrunde. Foto: John Ringstrøm

Næstved borgmester, Kenneth Sørensen, er fra Toksværd, og han glæder sig også over det kommende byggeri.

- Nu bliver det endelig til virkelighed. Det er dejligt, når lokale virksomheder viser, at de tror på Næstved Kommune. Vi har stor fokus på boligrotation og med det her får vi et børnevenligt område, der kan tiltrække nye beboere til kommunen, siger Kenneth Sørensen, der tog første spadestik sammen med Anders Mayland og Bo Mejdahl.

- Processen har været lang og snørklet. Men nu kan vi endelig stikke spaden i jorden. Nu venter vi så bare på rejsegildet, siger bygherre Mayland med et smil. 

Bo Mejdahl ser til, at de første medarbejdere er i gang med måleapparaterne. Foto: John Ringstrøm

Bo Mejdahl ser til, at de første medarbejdere er i gang med måleapparaterne. Foto: John Ringstrøm