Styregruppen bag Stafet for Livet er klar med årets udgave, som igen løbes – eller vandres – rundt på Herlufsholms atletikbane eller ude i terrænet afhængig af valg af distance.
- Jeg glæder mig over, at vi er tilbage i fuldt flot. Det bliver en fantastisk weekend med musik, fitness og alle former for underholdning, siger formand for Stafet for Livet i Næstved, Henrik Michaelsen.
Han forventer 1500 til 2000 mennesker til begivenheden og på nuværende tidspunkt har mere end 400 tilmeldt sig.
- Man tilmelder sig på forhånd enten alene eller som hold. Man kan også komme på dagen og så betale 150 kroner for at være med. Eller prøve at finde en sponsor, der vil give én til 10 kroner pr. omgang. Og der er altså nogle, der kommer op på 15.-20.000 omgange, siger formanden.
Stafet for Livet var alvor tilbage sidste år efter en længere corona-pause, men når det Grønne Tambourkorps åbner ballet lørdag kl. 12, er årets udgave klar til at tage imod familie, venner, naboer og kolleger.
- Man kan i år vælge at tage 400 meter-banen i HG eller 800 meter eller endda tage en to kilometer rute rundt ved kirken og Herlufsholm Kostskole tilbage til stadion, siger Michaelsen.
Stafetten slutter søndag 31. august kl.12 – altså præcis 24 timer efter starten.
