Fotograf: John Ringstrøm | Opdateret

Sea Club Fitness fejrer fem år

For fem år siden åbnede Sea Club Fitness på Vestre Kaj. Fredag 4. september bliver jubilæet fejret med kage, musik og bobler.

Timingen kunne næsten ikke have været vanskeligere, da Sea Club Fitness åbnede for fem år siden. Corona gjorde livet svært for et nyt fitnesscenter, men fem år senere er stedet på Vestre Kaj blevet et etableret træningsmiljø.

– Det er lidt specielt at stå her fem år senere og se, hvor meget Sea Club Fitness har udviklet sig. Det siger noget om både stedet og medlemmerne, at vi i dag står med et stærkt og levende træningsmiljø, siger daglig leder Carina Bisgaard. 

Nye tilbud på vej

Sea Club Fitness har løbende udvidet aktiviteterne, og flere instruktører er aktuelt under uddannelse inden for blandt andet BODYCOMBAT, BODYPUMP og Pilates Matwork. Centret har desuden lanceret sit eget Biking Academy for kommende og nuværende bikinginstruktører. 

– Vi vil gerne være et sted, hvor der hele tiden sker noget, og hvor medlemmerne oplever både fællesskab, udvikling og nye muligheder. Vi er stolte af det, der er blevet bygget op, men vi har bestemt ikke tænkt os at stå stille, siger Carina Bisgaard. 

Fejrer dagen med medlemmerne

Femårsdagen fejres torsdag den 4. september. Fra klokken 10 til 12 er der kage og kaffe, mens der fra klokken 16 til 18 er live-musik, bobler og lidt sødt. 

Nye medlemmer får samtidig mulighed for 14 dages gratis prøveperiode med fri træning og hold i september.

– Fødselsdagen bliver både en fejring af de første fem år og af alle de medlemmer, instruktører og mennesker omkring Sea Club, som har været med til at skabe det sted, vi har i dag. Og så glæder vi os mindst lige så meget til det næste kapitel, siger Carina Bisgaard.

Ejer Helle Engelsted Petersen og daglig leder Carina Bisgaard glæder sig til at se masser af mennesker til fødselsdagen fredag. Foto: John Ringstrøm

Ejer Helle Brandt Petersen og daglig leder Carina Bisgaard glæder sig til at se masser af mennesker til fødselsdagen fredag. Foto: John Ringstrøm