Fotograf: Privat | Opdateret

Rune er blevet større end stor

Det Konservative Folkepartis borgmesterkandidat i Næstved Kommune, Rune Kristensen, er gået all-in på størrelsen af valgplakat.

Det er – efter sigende - Danmarks største valgplakat, som Rune Kristensen har fået sat op langs Sydmotorvejen ved til- og frakørslen mod Næstved.

Et kæmpe banner på 5x12 meter - altså 60 kvadratmeter – med Kristensens ansigt, navn og parti pryder udenpå fire containere, der er stillet op på samme grund, hvor hans hustru og svigerfar driver entreprenørvirksomheden JHH.

Artiklen fortsætter under billedet...

Rune Kristensen i færd med opsætning af giga-banneret. Foto: Privat
Rune Kristensen i færd med opsætning af giga-banneret. Foto: Privat

- Det store banner skal illustrere, at jeg har store ambitioner for Næstved Kommune. Hvis jeg bliver borgmester, skal jeg arbejde strategisk for flere private arbejdspladser, flere grønne investeringer og en bedre kommunal økonomi, der skal gå til børn og ældre, siger Rune Kristensen, der ikke ”bare” har valgt placeringen ved Rønnede tilfældigt.

- Vi konservative har kæmpet i årevis for motorvej på Rute 54 mellem Rønnede og Næstved, siger han.

Størrelsen på banneret svarer til en mindre københavnerlejlighed eller 125 almindelige valgplakater. Der kører dagligt 41.000 biler forbi banneret og Rune Kristensen er selv én af dem, da han bor i Næstved og pendler til København via afkørslen i Rønnede.

Og sådan ser det ud, når man er færdig med opsætningen. Foto: Privat
Og sådan ser det ud, når man er færdig med opsætningen. Foto: Privat